Bevar kontakten: 5 gode og gratis apps til videoopkald
Mobiltelefonerne er nogle fantastiske små enheder, som kan flere og flere ting. Selv i denne tid med coronavirus, hvor vi skal blive hjemme og holde afstand til venner, familie og andre, så kan mobiltelefonen stadig holdes os i tæt kontakt. Opkald og beskeder er en mulighed, men den bedste er og bliver videoopkald.
Med videoopkald kommer man tættest på den, eller dem, man snakker med, og det er lettere end nogensinde før at komme i gang med. Bruger du Android, Apple eller bare din computer, så er der masser af muligheder for at foretage videopkald.
I artiklen her har vi udvalgt de fem videoopkalds-app, som vi synes er de bedste og som har hver deres styrker.
Læs også: De bedste enheder til streaming af film og serier
1. Google Duo – super simpelt videoopkald
Duo er Googles eget svar på en videoopkald-app, som alle let kan komme i gang med, men de færreste kender til. Da den først blev lanceret, var det i utroligt skrabet udgave, men i dag kan er der både filtre, effekter og mere til, uden at det går ud over enkelheden i appen. Selvom det først og fremmest er en Android-app, så findes Google Duo også til iOS(iPhone) og kan tilgås fra en PC- og Chromebook-browser. Den kræver en mobilnummer for at kunne aktiveres og man er lynhurtigt i gang.
Læs også: Google lancerer nu appen Duo: Videochat gjort simpelt
2. Skype – på alle platforme
Skype kender de fleste nok, på godt og ondt. Det er ikke den mest simple app, men den er stabil og pålidelig. Skype blev opkøbt af Microsoft i 2011, som siden da har arbejdet hårdt på at levere en bedre brugeroplevelse, hvilket også er lykkes. Den er ikke så simpel som Google Duo, men er til gengæld tilgængelig på web, Windows, macOS, Linux, Android, iOS, Xbox og Amazons digitale assistent Alexa. Her kan op til 50 personer deltage i et opkald og man kan fx gøre baggrunden sløret, så man ikke kan se rodet i stuen.
3. Messenger – den er allerede installeret
Messenger er svær at komme udenom og grunden til det er ganske simpel: Langt de fleste af os har allerede appen installeret, og det er dermed utroligt let at ringe til samtlige kontakter, man allerede har på Facebook. Videoopkald i Messenger fungerer rigtig godt og der er masser af filtre, effekter, spil og meget mere, som man kan have det sjovt med. Messenger er tilgængelig på Android, iOS og på internet browsere.
Læs også: Nu kan du fortryde Facebook Messenger beskeder
4. Signal – For en sikkerheds skyld
Den fjerde app på listen er der sikkert ikke mange der kender til, men måske burde gøre det. Signal Messenger er ikke den mest funktions-pakkede og polerede app til videoopkald, men den tilbyder noget de andre ikke gør: krypterede opkald. Brugerfladen er simpel, men brugervenlig. Her er ingen gruppeopkald, fancy effekter eller andet. I stedet er privatliv og sikkerhed i top, hvilket mange vil sætte pris på. Signal Messenger appen kan hentes til Android, iPhone og Windows.
Læs også: Tid til streaming? Her er de bedste serier og film
5. FaceTime
Til sidst, men ikke mindst, så er der Facetime. FaceTime kender de fleste af os nok, men er eksklusiv til Apples enheder. Den kan bruge på iPhones, iPads, Apples bærbare computere og iPods, men her bliver Android-brugere og alle andre altså holdt uden for. Den fortjener dog at komme på listen, netop fordi den virker så godt i Apples økosystem, som rigtig mange danskere allerede er i. Her er der gruppeopkald med op til 32 deltagere, filtre, Memoji’er og meget mere og det er simpelt at bruge. Desværre udelukker det dem der ikke har et Apple-produkt.
Læs også: Alvorlig fejl i FaceTime: Lytter med inden opkaldet besvares
Har du et bud på en app til videoopkald?
Ovenstående er vores anbefalinger, men måske du har en helt anden? Del den gerne med os i kommentarfeltet herunder, hvor du samtidig fortæller hvorfor den er god.