Test af ASUS Zenfone 8 – Fremragende lille Android
ASUS Zenfone 8 er ikke et designmæssigt vidunder, men er alligevel er den et lille hit. Er du på jagt efter en lommevenlig kompakt Android-telefon, hvor du ikke går på kompromis med hardwaren og kameraet, så er ASUS Zenfone 8 et af de bedste bud på markedet. Velkommen til vores test af den fremragende ASUS Zenfone 8.
I år er ASUS gået en helt anden vej, end vi længe har set ASUS og alle andre Android-producenter gøre. I stedet for at lancere en mobiltelefon med en endnu større skærm, så har ASUS fundet den perfekt størrelse til enhåndsbetjening, hvor man stadig får en skærm stor nok til spil og underholdning. På trods af den lille kompakte størrelse, så har ASUS ikke gået på kompromis med hardwaren – faktisk er den en af de hurtigst telefoner på markedet netop nu.
Læs også: Test af ASUS Zenfone 8
De bedste priser på Asus Zenfone 8 (2021) 128 GB
Opdateret 24/11 2024
Asus Zenfone 8 (2021) 128 GB udbydes af 6 udbydere. Du kan spare op til 1.195,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Asus Zenfone 8 (2021) 128 GB
Derfor er ASUS Zenfone 8 fantastisk
Er du også træt af kæmpestore Android-telefoner, så er Zenfone 8 et friskt pust fra ASUS. Langt de fleste kender ASUS fra bærbare computere og gamingudstyr, men de går også langt tilbage som smartphoneproducent. ASUS har med tiden prøvet mange spændende designs af. Hvem husker ikke ASUS Padfone, fliptelefonen ASUS Zenfone 6 og deres nye vilde gamingtelefon ASUS ROG Phone 5. Men ASUS laver også telefoner til den helt almindelige forbruger og der rammer Zenfone 8 mere præcist end nogensinde før.
Her får man indmad fra øverste hylde, som viser et gevaldigt overskud af hestekræfter. Hør bare her: Snapdragon 888, op til 16 GB LPDDR5 RAM, op til 256 GB UFS 3.1 lagerplads, 5G, gode stereohøjtalere, 4.000 mAh batteri med hurtigopladning og et dobbelt bagkamera. Og så er der endda plads til et jackstik og en IP68-certificering, så den er godt beskyttet mod vand og støv.
Det betyder at ASUS Zenfone 8 er utroligt hurtig og flydende. Her er power nok til at trække alt, i mange år fremover. Den gode ydelse går godt sammen med AMOLED-skærmen fra Samsung på 5,9 tommer, med en opløsning i fuld HD og en opdateringsfrekvens på 120 Hz. Det hele får strøm fra et 4.000 mAh batteri, som holder strøm i gennemsnitligt halvanden dag, hvilket er tilfredsstillende.
Og det leder os hen på brugerfladen, som er en nærmest ren udgave af Android 11, med enkelte tilpasninger og funktioner fra ASUS. Det er simpelt, nydeligt og lynhurtigt.
Det dobbelt bagkamera leverer billeder i rigtig god kvalitet. Både når der er masser af lys og når lyset forsvinder.
Se også: Find de billigste priser på ASUS-telefoner
Her kunne Zenfone 8 være bedre
Selvom Zenfone 8 er en dejlig lille nyhed og en god mobiltelefon, så er der enkelte steder, hvor der er plads til forbedring. Men det er småting.
Den første ting er en smagssag – det ved jeg. Men designet er ærlig talt kedeligt, og selvom byggekvaliteten er tilfredsstillende, så føles den ikke så lækker som Apples iPhone 12 Mini ellers Sonys Xperia 5 II.
Hvor bagkameraet gør det ganske godt, så skuffer frontkameraet. Her mangler dynamisk rækkevidde og er kun nogenlunde, når der er meget lys til stede. Derudover er der lidt meget “beautyfilter” på selfies, selvom man har slået det hele fra.
Brugerfladen, som ASUS kalder Zen UI, er rigtig god, men der bliver kun lovet to store Android-opdateringer, dvs. Android 12 og 13. I en tid hvor Samsung tilbyder tre store opdateringer og fire års sikkerhedsopdateringer og Apple endnu længere tid, så er det skuffende.
Til sidst, så er der ikke plads til MicroSD-hukommelseskort i Zenfone 8 og der er heller ingen trådløs opladning.
Læs også: ASUS Zenfone 8 Flip: Nyt flagskib med flipkamera
ASUS Zenfone 8 er et godt køb
Der er slet ingen tvivl om, at ASUS Zenfone 8 er et godt køb. Søger du en lille kompakt og lommevenlig telefon, som kan matche topmodellerne i ydelse, så er Zenfone 8 et godt valg. Med lynhurtig ydelse, fin batteritid, et kapabelt bagkamera, en virkelig god og hurtig skærm, brugervenlig software og et fornuftig pris, så kan jeg kun anbefale ASUS Zenfone 8. Den er ikke perfekt, men det er den bedste Zenfone nogensinde, og den fortjener et “bedst i test”.
Tre alternativer til ASUS Zenfone 8
De bedste priser på Apple iPhone 12 Mini 5G 64 GB
Opdateret 24/11 2024
Apple iPhone 12 Mini 5G 64 GB udbydes af 17 udbydere. Du kan spare op til 2.101,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Apple iPhone 12 Mini 5G 64 GB
De bedste priser på Sony Xperia 5 II (2020) 128 GB
Opdateret 24/11 2024
Sony Xperia 5 II (2020) 128 GB udbydes af 8 udbydere. Du kan spare op til 2.000,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Sony Xperia 5 II (2020) 128 GB
De bedste priser på Samsung Galaxy S21 (2021) 128 GB
Opdateret 24/11 2024
Samsung Galaxy S21 (2021) 128 GB udbydes af 14 udbydere. Du kan spare op til 4.477,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Samsung Galaxy S21 (2021) 128 GB