Nye elbiler på vej fra Tesla – se kommende modeller
Tesla er uden tvivl det mest populære elbilmærke i Danmark, men skal de opretholde det, skal der nye modeller på banen. Her er et overblik over de nuværende og kommende elbiler fra Tesla.
Se også: Få billigste forsikring af elbil hos If
Efter Tesla tidligere i år satte priserne voldsomt meget ned på deres to billigste modeller, har de været nogle af de mest populære biler i Danmark. Specielt den store familievenlig Model Y har været et storsællert, der i flere måneder har overgået selv de billige benzinbiler.
Men hvordan ser fremtiden ud for Tesla? Konkurrenterne bliver flere og bedre – kan Tesla blive ved med at være det mest solgte elbilmærke? Tesla tilbyder ikke mange forskellige modeller, og et par af dem trænger efterhånden til en overhaling, hvis interessen skal opretholdes.
Det tyder dog på, at Tesla har nye modeller i støbeskeen. Vi tager nedenfor et kig på de nuværende og kommende biler fra Tesla.
Se også: Alle kommende elbiler
Nuværende elbilmodeller fra Tesla
Hvilke elbiler tilbyder Tesla nu? Se dem nedenfor:
Tesla Model 3
Model 3 er Teslas mindste og billigste elbil – og den andenmest solgte. Den er en praktisk og velkørende elbil med høj effektivitet. Den blev introduceret i 2017 og trænger efterhånden til et facelift.
Se specifikationer på Tesla Model 3
Tesla Model Y
Model Y er en SUV og stor praktisk familiebil til en overkommelig pris. Her er der masser af plads i både kabine og bagagerum. Derudover er den imponerende effektiv for så stor en bil.
Se specifikationer på Tesla Model Y
Tesla Model S
Model S er en elektrisk sedan med imponerende specifikationer. Den tager 0-100 km/t på ned til 2,1 sekunder, har en topfart på 322 km/t og kører op til 634 kilometer på en opladning. På samme tid er Model S overraskende praktisk med god plads til både passagerer og bagage.
Se specifikationer på Tesla Model S
Tesla Model X
Til sidst er der Model X, der er den største elbil fra Tesla. Den er til den store familie og har en rækkevidde på op til 543 kilometer. På trods af dens størelse er den en hurtig bil med en 0-100 km/t tid på ned til 2,6 sekunder.
Se specifikationer på Tesla Model X
Kommende elbiler fra Tesla
Hvilke elbiler er på vej fra Tesla? Den tager vi et kig på nedenfor:
Ny lille Tesla (Model 2)
Tesla er på vej med en lille elektrisk bybil, som vi ikke har mange informationer om endnu. Vi ved dog, at dette bliver den billigste elbil fra Tesla med en pris fra omkring 200.000 kroner. Elon Musk har sagt, at den er på vej, men ikke hvornår. Der går dog rygter om, at en lancering nærmer sig hastigt.
Læs også: Tesla med elbil til 212.000 kroner
Ny Tesla Model 3
Model 3 kan snart se frem til et stort facelift. Den nye Model 3 forventes lanceret i år, hvor den kan byde på lavere pris, nyt design, ny kabine, længere rækkevidde og hurtigere opladning.
Læs også: Ny Tesla Model 3 er mere end bare et facelift
Ny Tesla Model Y
Der skulle angiveligt også være en opdatering på vej til Model Y, men dette er blot en masse rygter. Den nuværende Model Y har dog tre år på bagen, så mon ikke der er noget om det.
Tesla Roadster
Den længe ventede elektriske sportsvogn fra Tesla i version 2.0 er blevet forsinket mange gange. Den skulle dog blive lanceret næste år, og kan nu forudbestilles. Tesla lover 0-100 km/t på 2,1 sekunder og 1.000 km rækkevidde. Prisen er endnu ikke oplyst.
Tesla Cybertruck
Endnu en længe ventet elbil fra Tesla er den futuristiske og gigantiske Cybertruck, der virkelig skiller sig ud fra alle andre biler på markedet. Cybertruck er en elektrisk pickup truck med et meget specielt design. Produktion forventes at gå i gang næste år. Vi ved ikke om den kommer til Danmark.
Se også: Sammenlign alle elbiler i Danmark