De første XPeng P7 leveres i Danmark – G9 nærmer sig
Det er en stor dag for XPeng i Danmark, når de i morgen står klar med spritnye og fuldt opdaterede P7’ere til en flok heldige ejere.
Se også: De bedste elbiler i Danmark
Leveringer af XPeng P7 skudt i gang
Tidligere i år meldte XPeng ud, at de forventede at starte levering af P7 i juni. Lige på falderebet har de overholdt dette, da de første biler står klar til udlevering i morgen.
XPeng P7 havde fået en ordentlig overhaling og en skarpere pris, da sløret blev løftet for den nye bil tidligere i år. XPeng P7 er en elektrisk sedan med en sportsligt design, der byder på flotte specifikationer og lækkert interiør til prisen.
P7 kører op til 576 kilometer på en opladning, oplader fra 10-80 procent på 29 minutter og har en nydelig kabine med masser af standardudstyr.
Blandt udstyret finder man elektrisk bagklap, soft close-døre, varmepumpe, et forbedret og opvarmet rat, bedre udnyttelse af pladsen i bilen, praktisk trådløs opladning af mobil og meget mere.
En lille overraskelse til de nye ejere
Til lanceringen har XPeng en lille overraskelse til de nye ejere. Bilerne de skal hente er nemlig fuldt opdaterede med den seneste software, der er på dansk, har ruteplanlægning med ladestop samt masser af populære apps, spil og underholdning. Den information har de kommende ejere endnu ikke fået besked om.
Se også: Op og ned på elbilforsikringer
Pris og privatleasing af XPeng P7
XPeng P7 har en kontantpris fra 399.900 kroner. Den kan privatleases fra 5.795 kroner per måned.
Er du interesseret i en XPeng P7 kan vi anbefale en prøvetur.
XPeng G9 er også på vej
XPeng er også på vej hertil med G9, hvor leveringer forventes at starte til oktober. XPeng G9 er en stor elektrisk SUV med lang rækkevidde, ekstrem hurtig opladning og en kabine ud over det sædvanlige.
Det mest overraskende ved G9 er dog den skarpe pris, der i kombination med en prøvetur har fået mange til at forudbestille den.