Volkswagen ID.7: Officiel dansk pris klar
Vi kunne i sidste uge give et kvalificeret gæt på prisen da ID.7, da Volkswagen havde afsløret hvad den koster i dens hjemland. Nu er Volkswagen klar med den officielle pris og varianter her i Danmark – og du kan reservere den nu.
Læs også: Alt om Volkswagen ID.7
Volkswagen ID.7 koster fra 479.995 kroner
Vores gæt lød på, at en VW ID.7 ville koste fra 459.995 kroner. Vi var altså 20.000 kroner fra den officielle pris, som producenten netop har meldt ud.
Volkswagen ID.7 kommer i tre varianter. Se priser og specifikationer på dem her:
ID.7 Pro
Basismodellen som koster fra 479.995 kroner. Den har et 77 kWh batteri og en rækkevidde på 618 kilometer. Den har en enkelt motor på 286 hestekræfter og baghjulstræk. Den lader med en effekt op til 175 kW.
ID.7 Pro 75
75-års jubilæumsmodellen, en kampagne som VW kører lige nu på flere elbiler, koster fra 549.995 kroner. Den har et 77 kWh batteri og en rækkevidde på 614 kilometer. Den har en enkelt motor på 286 hestekræfter og baghjulstræk. Den lader med en effekt op til 175 kW.
ID.7 Pro 75 Max
Til sidst er der endnu en 75-års jubilæumsmodel, der er spækket med alt i udstyr. Den koster fra 599.995 kroner. Den har et 77 kWh batteri og en rækkevidde på 607 kilometer. Den har en enkelt motor på 286 hestekræfter og baghjulstræk. Den lader med en effekt op til 175 kW.
Blandt standardudstyret er infotainment med 15″ touchskærm, Head-up display med Augmented Reality, blindvinkelsensor, navigation, ambientbelysing med 10 farver, bakkamera og 19 tommer alufælge.
Se også: Alle elbiler fra Volkswagen
Ekstraudstyr til ID.7
Der er forskellige pakker med ekstraudstyr til ID.7, hvor de to dyre varianter allerede har nogle af dem. Assistentpakke med 360 graders kamera, Park Assist Plus med memory feature, Travel Assist inkl. Traffic Jam Assist, Emergency Assist og Blind Spot sensor koster fx 19.995 kroner.
Der er også en exteriørpakke til 29.995 kroner, Eksteriørpakke Plus til 59.995 kroner, to interiørpakker samt komfortpakke, hvor sidstnævnte er inkluderet i alle tre varianter.
Bestil en ID.7 nu
Det er nu muligt at lave en bestilling på ID.7, oplyser Volkswagen. Det er dog ikke muligt at konfigurere den online, men man udfylder i stedet en formular med bestilling, hvorefter man bliver kontaktet.
De første Volkswagen ID.7 forventes klar til levering til november.
700 kilometer-variant kommer senere
618 kilometer er en flot rækkevidde, men Volkswagen har lovet en ID.7, der kører op til 700 kilometer. Denne variant har et større batteri på 86 kWh, der giver den lovede rækkevidde på de 700 kilometer og 200 kW-opladning.
Denne variant kommer dog første til næste år, hvor der også kommer en ID.7 som stationcar og en GTX-variant. Disse forventes sommeren 2024.
Se også: Sådan oplader du bedst hjemme med ladeboks