Test, bedømmelse og pris på Volkswagen ID.7
ID.7 er det næste store elbilsats fra Volkswagen, der byder ind med et forbedret interiør og ny software i en praktisk familiebil på ren el, der kører op til 700 kilometer på en opladning.
Se også: Alle biler fra Volkswagen
Lang rækkevidde, helt ny software, rummelig kabine, stort bagagerum og en nydesignet kabine i bedre kvalitet er nogle af forbedringerne i Volkswagens seneste elbil. Der er uden tvivl mange, der har et godt øje til ID.7, som deres næste bil.
Men hvor god er den nye ID.7? Hvor meget plads er der til familien i den? Hvad er godt og hvad er skidt? Vi giver herunder vores bedømmelse af Volkswagen ID.7.
Konklusion på test af Volkswagen ID.7
Den nye Volkswagen ID.7 klarer sig godt i test. Den ender med en samlet score på 77 ud af 100. Det betyder, at ID.7 får bedømmelsen “God”.
Blandt sedaner i mellemklassen opnår Volkswagen ID.7 en 6. plads, hvor den må se sig slået på prisen af konkurrenterne. Blandt sedaner i prisklassen 400.000 til 499.999 kroner er ID.7 den 2. bedste, men her er kun dog kun tre elbiler.
Hvordan er det bygge- og materialekvaliteten i ID.7? En stor forbedring i forhold til ID.3, ID.4 og ID.5. Kvaliteten er okay til prisen, men det kunne være endnu bedre. Nogle sedaner fra konkurrenter har højere kvalitet og lavere pris. Læs mere om vores Kvalitet/Pris Ratio.
Se også: Varianter, priser og alt om VW ID.7
Det gode ved Volkswagen ID.7
Den nye Volkswagen ID.7 er meget komfortabel, har en nydelig og rummelig kabine og et rimeligt stort bagagerum. Der er meget stille i kabinen, selv ved højere hastigheder på motorvej.
Designmæssigt er ID.7 set udefra ikke den mest interessante bil, men den nye kabine er en fryd for øjet. Kvaliteten har fået en stor opgradering, men det burde nok være endnu bedre til denne pris.
Det er en god oplevelse af køre ID.7. Her er der mere fokus på en afslappet og behagelig køreoplevelse, end der er på sportslige køreegenskaber.
Rækkevidden er rigtig god i ID.7, der i den nuværende variant kører op til 618 kilometer. Til næste år kommer en variant med hele 700 kilometer rækkevidde. Dertil har den hurtig DC-opladning. Denne kombination gør den god til lange køreture.
Den nye infotainmentskærm er en stor forbedring. Skærmen er af højere kvalitet og software er flottere og hurtigere.
Se også: Prøvekør en VW ID.7
Dette kunne være bedre ved Volkswagen ID.7
Hvad kunne være bedre ved ID.7? Som sagt er kvaliteten forbedret i forhold til tidligere modeller fra producenten. Men til en pris fra 479.995 kroner burde det være endnu bedre. Her er en bil som Xpeng G9 i en helt anden liga – og prisen er den samme.
Godt nok er den nye infotainmentskærm og software blevet bedre, men det er stadig ikke helt gennemtænkt. Der er stadig mange funktioner, der er gemt væk i undermenuer.
For en elbil i denne prisklasse er ydeevnen ikke imponerende. Der er 210 kW / 286 hk at lege med. Den tager 0-100 km/t på 6,5 sekunder og har en tophastighed på 180 km/t. Til sammenligning er både basismodellerne af BYD Seal og Tesla Model 3 hurtigere, hvor førstnævnte tager 0-100 km/t på 5,9 sekunder og er mere end 100.000 kroner billigere.
Se også: Kommende elbiler i Danmark
Alternativer til Volkswagen ID.7
Vi byder velkommen til Volkswagen ID.7 i Danmark, hvor den skal konkurrere mod sedaner i mellemklassen, som for eksempel Tesla Model 3, Xpeng P7, BYD Seal, Polestar 2, BMW i5 og Nio ET5.