Sony og Honda viser ny Afeela-elbil – klar i 2026
Sony Honda Mobility har på CES-messen 2024 fremvist en opdateret udgave af deres første Afeela-elbil og et samarbejde med Epic Games. Den første Afeela vil være klar til kunderne i 2026.
Se også: Priser, specifikationer og bedømmelser på populære elbiler
Sony Honda Afeela kan bestilles næste år
Sony som bilproducent? Jo, den er god nok. I 2022 annoncerede elektronikgiganten Sony og bilmærket Honda, at de sammen ville bygge elbiler under et nyt mærke. Mærket hedder Afeela og den første elbil fra de to er en futuristisk sedan.
Tilbage i 2022 var lovningen fra Sony og Honda, at de ville revolutionere elbilen. Hvad end det betyder, ved vi desværre ikke mere om endnu, men der er dog lidt nyt om det nu.
Sony og Honda, der i deres fælles elbil-eventyr går under navnet Sony Honda Mobility, præsenterede i starten af 2023 elbilmærket Afeela og den første prototype. På dette års CES-messe er den første Afeela fremvist i en opdateret udgave.
Alt det nye finder man dog under motorhjelmen – og desværre er de ikke klar til at afsløre specifikationer endnu. Der er altså hverken informationer om batteri, rækkevidde, opladning, ydeevne, plads eller lignende endnu. Vi ved dog, at den har firehjulstræk.
Elbilen er både udvendigt og indvendigt ekstremt minimalitisk. Den ser meget aerodymanisk ud og har massevis af sensorer, kameraer, skærme og et yoke-rat, der får den til at se futuristisk ud. Designet på Afeela minder en del om Hyundai Ioniq 6, der også er en meget aerodynamisk bil.
Den første Afeela er udstyret med processorer fra Qualcomm (Snapdragon Digital Chassis) og vil have niveau 3 selvkørende teknologi. Afeela-elbiler benyttes Unreal Engine-grafikteknologi fra Epic Games, for at designe grænseflader til køretøjet.
Se også: Se de bedste rummelige elbiler til familien
Se også: Sammenlign alle elektriske sedaner i Danmark
Samarbejde med Epic Games
Med fremvisningen af den opdaterede elbil fra Afeela, blev der afsløret et samarbejde med Epic Games, som skal være med til at bringe underholdning ind i bilen.
Epic Games har i forvejen et samarbejde med Tesla, hvor de tilbyder flere spil i elbiler fra mærket.
Der går rygter om, at Afeela-elbilerne vil være udstyret med PlayStation-teknologi. Det vil da også give god mening, da Sony ejer hele denne lukrative forretning.
På bagsæderne sidder to skærme, som forventes at kunne fungere til streaming og gaming. Man kunne godt forestille sig, at der kunne kobles Dualsense-controllere til disse og bluetooth-høretelefoner.
Se også: Rygter og nyt om kommende elbiler i 2024
Første Afeela klar i 2026
Vi mangler stadig alle de vigtige informationer og specifikationer på den første Afeela, men et lanceringstidspunkt har vi derimod. Sony og Honda forventer, at Afeela er klar til salg i 2026, hvor bilen vil blive leveret til de første kunder.
Afeela skal produceres på Hondas fabrik i Nordamerika.
Vi anbefaler:
Få den helt rigtige elbilforsikring
Bedste hjemmeopladning og ladeboks til elbil