Tesla Cybertruck i rustproblemer
Noget af det mest markante i designet af Teslas Cybertruck er, at den har et karrosseri udført i rustfrit stål. Det giver bilen et ret unikt design, og her på redaktionen kan vi kun komme i tanke om den klassiske DeLorean. Den havde også et karrosseri i børstet rustfrit stål.
Se også: Se Teslas udvalg af elbiler i Danmark
Tesla Cybertruck får rustpletter efter kort tid
Men i modsætning til DeLorean er der noget, der tyder på, at Cybertruck ikke er helt lever op til navnet – rustfrit stål. Der er nemlig flere Cybertruck-ejere, som nu rapporterer om rustpletter på overfladen af deres ellers rustfri Cybertrucks.
I januar lagde en bruger et opslag på Reddit, hvor han viste et screenshot af brugervejledningen til Cybertruck. Her fremgår det, at ejerne “straks” bør fjerne ætsende stoffer såsom fedt, olie, fugleekskrementer, harpiks, døde insekter, tjære/asfalt, vejsalt, metalstøv og lignende fra karroseriet.
Derudover opfordrer brugsanvisningen Cybertruck-ejere til ikke at vente, til bilen skal i vaskehal. I stedet skal de hurtigt bruge “husholdningssprit til at fjerne tjære/asfalt-pletter og genstridige fedtpletter og derefter straks vaske området med vand og en mild, ikke-rengørende sæbe for at fjerne spritten.”
Det er ret normalt at vaske og rengøre sin bil med jævne mellemrum. Så det kan undre, at Tesla råder brugerne til straks at fjerne skidt og snavs i stedet for at vente til næste gang, at man vasker bilen.
I modsætning til normale biler har Teslas Cybertruck ikke et lag lak, der beskytter den rustfri ståloverflade. Det betyder, at alle ætsende stoffer, der kommer i kontakt med karosseriet, skal rengøres med det samme – ellers kan de gøre permanent skade på den rustfri overflade.
Se også: Find bedste forsikring til elbiler
Rustpletter efter regn
Udfordringen for en række Cybertruck-ejere er, at deres elbiler tilsyneladende også begynder at få rustpletter af helt almindelig brug. Brugeren vertigo3pc skriver på Cybertruck Owners Club, at han fik leveret sin Cybertruck 1. februar i Los Angeles.
Her har bilen stået udenfor i regnen, og her har han opdaget en masse små rustpletter på bilen. Selv om det er Los Angeles, er det næppe syreregn, bilen har været udsat for. Så for nogle brugere kan helt almindelig regn altså også give pletter på bilen.
En anden bruger, Raxar, har delt billeder af små rustpletter. Vedkommende hævder, at de dukkede op efter en vask med opvaskemiddel og efter at have kørt bilen i to dages regn.
Se også: Find billigste ladeboks til hjemmet
Lakken sparet væk
Tesla har sparet penge på ikke at give sine Cybertrucks en gang lak. Producenten tilbyder til gengæld, at man kan lakeret sin Cybertruck efterfølgende. Det er selvfølgelig ikke gratis.
“Satin Clear Paint Film” og en “Color Paint Film” til Cybertruck koster henholdsvis 5.000 og 6.000 dollar. De billeder, vi har set, tyder på, at Cybertruck faktisk er ret så sårbar over for rustpletter.
Nogle brugere har allerede efter 14 dages brug opdaget rustpletter, så det er spændende, hvor langt tid der går, før vi ser billeder af mere rustne Cybertrucks. Det lader i hvert fald til, at det er en rigtig god idé for Cybertruck-ejere at køre forbi Tesla og betale for at få bilen lakeret i en fart.
Vi anbefaler:
Priser og bedømmelser på elektriske pickups
Test og anmeldelser af elbiler i Danmark
Hvilke elbiler er Bedst i test?
Se alle elbiler, der kommer i 2024, 2025 og 2026
Disse elbiler er billigst