Xpeng G6 lanceret i Danmark: Specifikationer og pris

Xpeng har endelig lanceret G6 i Danmark, der kommer hertil i tre varianter. Se specifikationer, salgsstart og en forventet pris på Xpeng G6.

Xpeng
Foto: Xpeng

Den har været længe ventet, men nu er den her næsten. Xpeng introducerer nu coupé SUV’en G6 i Danmark, der kan bestilles herhjemme om en månedstid. Her er alt du skal vide om den.

Læs ogsåFind elbilen til dit behov

Specifikationer på Xpeng G6 i Danmark

Xpeng er nu klar med deres tredje elbilmodel, der lander her i Danmark ganske snart. Xpeng G6 er en SUV med et sporty design, der med 5 siddepladser, rummelig kabine og stort bagagerum er oplagt som familiebil. Rækkevidden er op til 570 kilometer.

Den er samtidig en direkte konkurrent til den bedst sælgende bil herhjemme, Tesla Model Y. Xpeng G6 er bygget på SEPA 2.0 elbilplatformen med 800V-strømarkitektur, der giver den ekstrem hurtig opladning.

Læs ogsåXpeng G6 kan nu købes i Danmark – se priser og leasingtilbud

Herhjemme vil Xpeng G6 blive tilgængelig i tre varianter med to batteristørrelser. Basismodellen har et batteri (LFP) på 66 kWh, som giver den en rækkevidde på 435 km (WLTP). Man kan også vælge et større 87,5 kWh batteri (NCM) med op til 570 km (WLTP).

Coupé SUV’en har baghjulstræk som standard, mens det største batteri kan kombineres med firehjulstræk i en Performance-variant.

Med en lang akselafstand på 2,89 meter er der masser af benplads og hovedplads i G6, oplyser Xpeng. Bagagerummet rummer 571 liter.

Der er dertil masser af udstyr inkluderet – faktisk er der kun én udstyrsvariant. Her får man varmepumpe, 20” alufælge med Michelin dæk, et stort panoramaglastag, multi-justerbare, opvarmede og læderbetrukne sæder, ventilerede forsæder, et opvarmet rat, 4 USB-porte, to 50W trådløse opladningspunkter til smartphones, et 960W lydsystem med 18 højttalere, alle assistentsystemer er standard og de 12 kameraer, 12 ultralyd sensorer og 5 radarer er med til at øge sikkerheden både i og udenfor bilen.

Man kan dog vælge andre lakfarver samt elektrisk anhængertræk, som kan trække 1.500 kg.

Læs ogsåNye elbiler i 2026, 2027 og 2028

Tre varianter af Xpeng G6 i Danmark

Tre varianter af Xpeng G6 bliver tilgængelig i Danmark:

  • RWD Standard Range: 190 kW/258 hk og 440 Nm, 435 km rækkevidde og 215 kW opladning fra 10-80% på under 20 min.
  • RWD Long Range: 210 kW/286 hk og 440 Nm, 570 km rækkevidde og 280 kW opladning fra 10-80% på under 20 min.
  • AWD Performance: 350 kW/476 hk og 660 Nm, to elmotorer, fra 0 til 100 km/t på 4 sekunder. Derudover 550 km rækkevidde og 280 kW opladning fra 10-80% på under 20 min.
Læs ogsåSeneste test og anmeldelser af elbiler

Billeder af Xpeng G6

Læs ogsåDe billigste elbiler på markedet

Pris og salgsstart på Xpeng G6

Der er ikke en officiel pris endnu. Xpeng G6 forventes at koste fra cirka 350.000 kroner. De officielle priser er klar senere i denne måned.

Forudbestilling af Xpeng G6 kan ske fra maj og den vil være tilgængelig i de danske Xpeng Showrooms i tredje kvartal. Hver G6 leveres med 7-års / 160.000 km garanti.

Læs ogsåSe, sammenlign og tjek priser på bedste SUV’er

Vi anbefaler:
Guide til bedste og billigste ladeboks til hjemmet
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den