Leapmotor T03 og C10 – se mulige danske priser
Elbilerne T03 og C10 fra Leapmotor er ankommet til Europa og forventes lanceret i Danmark. Vi tager her et kig på de to elbiler og mulige danske priser.
Se også: Priser, leasingtilbud og prøvetur i nyeste elbiler
Elbiler fra Leapmotor er landet i Europa og vil i starten blive solgt i ni lande. Målet er at være i 200 butikker inden året er omme. Vi forventer, at Leapmotor vil komme til Danmark omkring årsskiftet eller i starten af 2025.
Leapmotor International er et joint venture mellem den kinesiske elbilproducent Leapmotor og Stellantis. Sidstnævnte er verdens femtestørste bilproducent og ejer 20 % af Leapmotor.
Leapmotor har også som mål at lancere mindst én ny Leapmotor-elbil årligt i Europa i løbet af de næste tre år. De første elbiler fra Leapmotor i Europa bliver mikrobilen og bybilen T03 og den mellemstore SUV C10. Fælles for de to biler fra Leapmotor er nogle usædvanligt skarpe priser.
Leapmotor T03 kan blive en af de absolut billigste elbiler i Danmark, mens C10 kan blive en skarp konkurrent til Volkswagen ID.4 og SUV’er i den prisklasse.
Spørgsmålet er dog, hvad Leapmotor T03 og C10 kan komme til at koste i Danmark? Med europæiske priser ude kommer vi med kvalificerede gæt.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler i Danmark
Leapmotor T03 – billig elektrisk bybil
Leapmotor C10 er en elektrisk kompakt bybil og hatchback, der byder på fornuftige specifikationer til en meget lav pris.
Leapmotor T03 er en lille elbil på 3,62 meter, men teknologisk er den helt up-to-date med blandt andet adaptiv fartpilot og en aktiv vognbaneassistent. Et batteri på 39 kWh giver den en rækkevidde på 280 WLTP-kilometer i Europa.
Godt nok er Leapmotor T03 en kinesisk elbil, men den bliver faktisk samlet i Polen.
Se også: Pris, billeder og specifikationer på Leapmotor T03
Forventet pris på Leapmotor T03
Leapmotor T03 kan blive en af de billigste elbiler i Danmark. Vi forventer en dansk pris på T03 fra omkring 150.000 kr.
De billigste elbiler i Danmark lige nu er Citroën ë-c3 til 179.900 kr., Mazda MX-30 til 189.995 kr. og mikrobilen BAW Pony til 109.995 kr.
Leapmotor C10 – rummelig elektrisk SUV og familiebil
Leapmotor C10 er en elektrisk SUV og rummelig familiebil, der bliver en konkurrent til nogle af de mest populære elbiler i Danmark, som Tesla Model Y, Volkswagen ID.4, Nissan Ariya og flere. På designet ligner Leapmotor C10 meget en Xpeng G9.
C10 har et batteri på 69,9 kWh, som giver den en rækkevidde på 420 km. Lynopladning fra 30-80 procent sker på cirka 30 minutter. Der er masser af udstyr i standardvarianten “Style”, der blandt andet inkluderer varmepumpe, 2-zonet klimaanlæg, OTA-opdateringer, panoramaglastag, app styring, 18 tommer alufælge og meget mere.
Se også: Pris, billeder og specifikationer på Leapmotor C10
Forventet pris på Leapmotor T10
Leapmotor C10 kan blive en fristende konkurrent til de mest populære elbiler i Danmark. Vi forventer en dansk pris på C10 fra omkring 250.000 kr.
Leapmotor C10 forventes altså at blive en hel del billigere end Volkswagen ID.4, Nissan Ariya, Tesla Model Y, Skoda Enyaq og andre elektriske SUV’er.
Vi anbefaler:
Guide til billigste ladeboks for elbiler
Hvilke elbiler kommer i 2024, 2025 og 2026?
De absolut billigste elbiler på de danske veje
Se ifs tilbud på elbilforsikring