Nu kan du købe MG Cyberster – se danske priser
Bilproducenten MG har løftet sløret for de danske priser på den elektriske åbne sportsvogn, MG Cyberster. Priserne starter fra 499.999 kr.
Se også: Se specifikationer, billeder og priser på MG Cyberster
MG Cyberster koster fra 499.999 kr.
MG slår både Tesla og Polestar med markedets første helt elektriske roadster. MG Cyberster er en åben sportsvogn – eller en roadster – som fås i to forskellige udgaver.
Basismodellen MG Cyberster Trophy til 499.999 kr. har en rækkevidde på 507 km og baghjulstræk. Med i prisen får du også de karakteristiske saksedøre.
MG Cyberster GT har samme batteri, men på grund af to elmotorer med større ydeevne og firehjulstræk er rækkevidden reduceret til 443 km. Her får du 20 tommer alufælge i stedet for 19 tommer og alcantara- og kunstlædersæder med i prisen på 549.999 kr.
Levering fra november
Man kan allerede nu konfigurere og forudbestille en MG Cyberster. Der kan også bookes prøvekørsel hos forhandlere af MG. De første leveringer af MG Cyberster er planlagt til november i år.
Se også: Sammenlign alle elbiler i Danmark
Specifikationer på MG Cyberster
Har MG Cyberster specifikationer som en sportsvogn? Ja, med en 0-100 km/t tid på ned til 3,2 sekunder er der godt smæk på.
Basismodellen har en elmotor på bagakslen med en effekt på 250 kW (340 hk) og et drejningsmoment på 475 Nm, hvilket giver en acceleration fra 0 til 100 km/t på 5 sek. GT-modellen har firehjulstræk og yder sammenlagt 510 hk (375 kW) og 725 Nm drejningsmoment. Denne variant når 0-100 km/t på 3,2 sekunder.
Cyberster er udstyret med Brembo-bremser samt regenerativ bremsning i 3 indstillinger for at maksimere energieffektiviteten og udvide rækkevidden. Trophy har 19-tommer Lightning-design alufælge, mens GT er udstyret med 20-tommer Jetstream-design med Pirelli P Zero dæk for optimeret ydeevne og kontrol.
Den imponerende rækkevidde for en sportslig GT understøttes af hurtig DC-opladning op til 144 kW, som gør det muligt at lade bilen fra 10 % til 80 % på kun 38 minutter.
Der er masser af udstyr i Cyberster, heriblandt tre-skærms cockpit med et 10,25-tommer førerdisplayo og to 7” skærme, 8-højttalers Bose-lydanlæg, 360 graders parkeringskamera, ambientbelysning og et omfattende sæt førerassistentfunktioner. Der er understøttelse af Android Auto og Apple CarPlay.
MG Cyberster kommer med 7 års fabriksgaranti eller 150.000 km.
Se også: Se MG’s udvalg af elbiler i Danmark
Udvalget af elbiler vokser
Udvalget af elbiler i Danmark er vokset eksplosivt. Der kommer ikke blot flere elbiler til, men også udvalget af typer bliver større. Der er stadig stort fokus på familievenlige elbiler af typen SUV, men vi begynder så småt også at se andre biltyper. Udvalget af sedaner, hatchbacks, stationscars og sportsvogne vokser ganske langsomt.
Den nye MG Cyberster er uden tvivl den billigste helt elektriske roadster på markedet – og vil sandsynligvis være det i lang tid. Andre roadstere er Polestar 6, der forventes at koste 3-4 millioner, og Tesla Roadster, der forventes at få en pris fra cirka 3 millioner kroner.
Se også: Alle elektriske sportsvogne i Danmark
Vi anbefaler:
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Stor guide til opladning af elbil hjemme
De billigste elbiler på vejene