Hongqi introducerer EH7 og EHS7 til skarpe priser
Hongqi er klar med nogle yderst skarpe priser på sedanen EH7 og SUV’en EHS7. Se de danske priser og specifikationer på de to nye Hongqi’er.
Se også: Bedømmelse, pris og leasingpris på populære elbiler
Hongqi EH7 koster fra 349.995 kr.
Om du er til en sedan, en SUV eller en 7-personer SUV, kan kinesiske Hongqi nu byde ind med en elbil. Hongqi har netop udvidet sortimentet i Danmark med to ny elbilmodeller. Se første kig på Hongqi EH7.
Den første er sedanen EH7, der er bygget på en ny HME-platform med 800 volt teknologi. Her får man blandt andet rækkevidde op til 655 km, opladning fra 10-80 procent på 20 minutter, op til 619 hk ydeevne og masser af udstyr.
Men hvad med prisen? En Hongqi EH7 koster fra 349.995 kr. EH7 kommer i tre varianter: Premium, Exclusive og Performance.
I basismodellen får man rækkevidde på 510 km og et stort udvalg af udstyr. Heriblandt trådløst Apple CarPlay og Android Auto, OTA-opdateringer, adaptiv fartpilot, head-up display, 360 graders kamera, elektrisk bagklap, varme i fire sæder, varmepumpe, masser af sikkerhedsfunktioner og meget mere.
Vælger man Exclusive og Performance får man rækkevidde op til 655 km samt pakker med eksklusivt udstyr.
Hongqi giver 5 år/150.000 km fabriksgaranti på deres biler.
Se også: Specifikationer, pris og billeder på Hongqi EH7
Hongqi EHS7 koster fra 389.995 kr.
Den anden nye elbil fra Hongqi er SUV’en EHS7, der egentlig ikke er så forskellig fra sedanen. Se første kig på Hongqi EHS7.
I en Hongqi EHS7 får man nemlig samme udstyr og ydeevne som i EH7, men designet er naturligvis anderledes. Prisen på Hongqi EHS7 starter ved 389.995 kr.
I basismodellen får man også her masser af udstyr – her kan du blot kigge på udstyret i EH7, som er nævnt herover. Rækkevidden er på grund af SUV’en dog lidt kortere på 475 km.
EHS7 kommer dog i fire varianter: Premium, Exclusive, Performance og Performance+. Går man fra basismodellen til Exclusive får man større batteri og længere rækkevidde (600 km) samt forskellige udstyrspakker.
Se også: Specifikationer, pris og billeder på Hongqi EHS7
Hongqi EH7 og EHS7 virker lovende, men det bliver alligevel svært
Efter at have oplevet EH7 og EHS7 på eCarExpo må vi sige, at de to modeller ser lovende ud. Man får rigtig meget elbil for pengene i EH7 og EHS7, der begge virker utroligt godt bygget, har masser af udstyr og til nogle yderst attraktive priser.
Den største udfordring for Hongqi bliver, at få danskerne til at vælge en kinesisk elbil, der er dyrere end alternativerne. En anden er, at de to biler har et noget anderledes frontdesign, der ikke er for alle og enhver.
Dertil er der masser af konkurrence til Hongqi’erne. Oplagte alternativer til EH7 er Tesla Model 3 og Hyundai Ioniq 6 til lavere priser og som begge klarer sig flot i test. Hongqi EHS7 møder enorm konkurrence, hvor specielt Hyundai Ioniq 5, Renault Scenic E-Tech Electric og Škoda Enyaq klarer sig rigtig godt i test og er billigere.
Se også: Alle elbiler fra Hongqi i Danmark
Vi anbefaler:
De 5 bedste elbiler til familien
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Guide til god stil, når du oplader din elbil
Sådan passer du bedst på elbilens batteri