Stor Tesla-juleopdatering ruller ud: Se alle nye funktioner
Teslas store årlige juleopdatering til producentens elbiler er klar. Tesla har netop annonceret, at bilproducenten begynder at rulle den såkaldte 2024 Holiday-opdatering ud – altså en juleopdatering med masser af store såvel som små nyheder til Teslas elbiler.
Se også: Se Teslas udvalg af elbiler
Alle nyheder og nye funktioner i Teslas 2024-opdatering
Se alle nyhederne i Teslas 2024-juleopdatering nedenfor:
Tesla-app til Apple Watch
Som vi tidligere har skrevet om, er Tesla-appen nu tilgængelig på Apple Watch. Dermed kan man også bruge sit Apple-ur som nøglekort til at låse sine Tesla op.
Det er også muligt at se bilens batteriniveau og resterende rækkevidde, åbne frunk og forvarme kabinen.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Se dashcam-optagelser på mobilen
Slut med at se videooptagelser fra dashcam eller Sentry-tilstand direkte på bilens skærm.
Nu kan du se dem i Tesla-appen, hvorfra du også nemt kan gemme et videoklip og redigere det eller dele det.
Automatisk gearskift ved parkering
På Tesla Model 3 uden stilke bag rattet til betjening af blinklys, vinduesviskere og gear gør den nye juleopdatering det lidt nemmere at parkere bilen ved en tæt parkeringsplads, der kræver flere vendinger, eller lave en trepunksvending.
Softwaren i Tesla Model 3 (Highland) kan nu automatisk skifte mellem køregear (D) og bakgear (R).
Se også: Stem på Årets elbil 2025
Ny streamingtjeneste tilgængelig: SiriusXM
Tesla Model 3, Model Y og Cybertruck har fået adgang til en ny app i infotainmentskærmen: Streamingtjenesten SiriusXM.
Angiv ønsket batteriniveau ved ankomst
I Teslas værktøj til planlægning af en rejse kan man nu angive et foretrukket batteriniveau (SoC), når du ankommer til din destination.
Indstillingen påvirker, hvilke ladestop man får undervejs på sin tur, så man ankommer med det angivne batteriniveau.
Se også: Disse elbiler er Bedst i Test
Se hvor lang tid en omvej tager
I navigationsappen til Tesles elbiler kan du nu se, hvor lang tid ekstra det tager at køre en omvej, hvis du tilføjer et stop til din tur.
Se nedbør og vejr ved din destination
Navigationsappen kan nu vise en vejrprognose for din destination.
Du kan se et radarkort over nedbør ved din destination, når du ankommer dertil.
Se også: De billigste elbiler i Danmark
Advarsel om tværgående trafik bagfra
Når du bakker, vil din Tesla nu advare dig, hvis den registrerer en fodgænger eller et køretøj, der krydser bag dig.
Du hører også en høj advarsel, hvis der registreres et objekt i den tværgående trafik.
Forbedring af TuneIn
TuneIn, der er en populære app til at lytte til internetradio, er blevet forbedret i Teslas infotainmentsystem.
Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
Planlæg lysshow fra Tesla-appen
Lysshows i Teslas elbiler er en sjov gimmick, og nu er det endnu nemmere at sætte gang i festen. Lysshows kan nu planlægges fra Tesla-mobilappen, og der er i år to nye lysshows tilgængelig.
Nyt spil: Boomerang Fu
Tesla har også tilføjet et nyt spil kaldet Boomerang Fu.
Spillet findes allerede til Nintendo Switch, Steam, PlayStation og Xbox.
Se også: Disse elbiler kommer i 2024, 2025 og 2026?
Pruttelyde
Man har i forvejen kunnet lade pruttelyde i Teslas elbiler, fordi … ja, nok på grund af Elon Musk.
Men hvis det ikke er nok, kan man nu også aktivere en pruttelyd, hver eneste gang en person sætter sig på et sæde.
Juster passagersædet fra betjeningsknapperne
Tesla har opdateret panelet til betjeningsknapper, som man tilgår i nederste venstre hjørne. Nu kan du fra infotainmentskærmen også indstille positionen af passagersædet eller indstille sæderne på anden række, når der ikke sidder nogen på dem.
Se også: Guide til valg af ladeboks
Oversigt over vedligeholdelse
Du kan nu se og spore vedligeholdelsesopgaver fra din bils touchskærm.
Andre nyheder
- Fjernstyring af videoafspilning på den bagerste skærm fra infotainmentskærmen i Køregear (D)
- Find parkering i nærheden af din destination eller et andet interessepunkt
- Når du bakker, kan lydstyrken for musik automatisk sænkes for at reducere distraktioner
- Navigationen styrer dynamisk uden om lukkede veje
- Sentry-tilstand: Besked i mobilappen, hvis der trækkes i dørhåndtaget
- Forbrugsside i Energi-appen tilføjet i Model S, Model X og Cybertruck
- Biler uden premium-forbindelse kan nu se trafik på deres navigationsrute
- Når du navigerer til en Supercharger, vil du ved ankomsten få besked på touchskærmen om eventuelle ladestandere, der aktuelt er ude af drift
Perspektivering
Teslas årlige juleopdatering er et godt eksempel på, hvorfor mange danskere foretrækker en elbil fra Tesla. Det amerikanske bilmærke er klart bedst af alle, når det kommer til at holde sine elbiler opdaterede med ny software og løbende tilføje nye funktioner til bilerne. Hos de fleste andre elbilmærker kan der gå mange måneder mellem opdateringerne, og der er stadig mange forholdsvis nye elbiler på markedet, som skal et smut forbi et værksted for at have gennemført en vigtig opdatering.
Tesla viser med andre ord vejen, når det kommer med opdateringer. Så må man dog også leve med til tider at være betatester for nye funktioner, ligesom der til tider kommer skøre gimmicks med på vejen såsom muligheden for at lave pruttelyde og starte et lysshow.