Ford Puma Gen-E lanceret: Specifikationer og forventet pris
Ford har løftet sløret for deres mindste elbil til dato. Ford Puma Gen-E er en kompakt, men alligevel usædvanligt rummelig bybil med lovende specifikationer.
Se også: Specifikationer, priser og billeder af Ford Puma Gen-E
Specifikationer på Ford Puma Gen-E
Ford har lanceret deres mindst og sandsynligvis også billigste elbil til dato. Vi tager her et kig på specifikationerne på Ford Puma Gen-E.
Ford Puma Gen-E er en bybil i et SUV-design, som minder om en Mach-E, der er krympet i vask. Puma Gen-E byder på fem siddepladser og et overraskende stort bagagerum. Lad os dykke lidt ned i specifikationerne.
Puma Gen-E er udstyret med et 43 kWh batteri. Det lyder småt, men den har faktisk en rækkevidde på op til 376 km.
Ifølge Ford er Puma’en nemlig en meget effektiv elbil med et forbrug på kun 13,1 kWh, og vil derfor være blandt de absolut mest effektive elbiler på markedet.
Puma Gen-E byder i basismodellen på en 12 tommer infotainmentskærm med SYNC4-software, og der understøttes trådløs Apple CarPlay og Android Auto.
Der er også 17-tommer alufælge, Fuld LED-forlygter med automatisk fjernlys, flerfarvet kabinebelysning, eksklusivt materiale i døre og instrumentpanel, 6 højtalere, bakkamera og flere avancerede førerassistent-teknologier såsom fartpilot, vognbaneadvarsel og hastighedsskiltgenkendelse.
Se også: Hvilke elbiler har det laveste forbrug? Se stort overblik
Specifikationer på Ford Puma Gen-E |
|
Ydeevne | 168 hk |
Drejningsmoment | 290 Nm |
Rækkevidde | Op til 376 km (WLTP) |
Opladning | 10-80 % på 23 minutter |
Forbrug | 13,1 kWh/100 km |
Tophastighed | 160 km/t |
Acceleration (0-100 km/t | 8,0 sek. |
Vægt | Køreklar vægt: 1.563 kg Tilladt totalvægt: 2.015 kg |
Trækkraft | 750 kg |
Dimensioner | 4.214 x 1.805 x 1.555 mm (b x l x h) |
Akselafstand | 2.588 mm |
Bagagerum | 574 liter |
Frunk | 43 liter |
Skærme | 12,0 tommer infotainmentsksærm med SYNC 4 12,8 tommer førerskærm |
Andet | 6 højtalere og 17 tommer hjul |
Se også: Alle elbiler fra Ford på de danske veje
Billeder Ford Puma Gen-E
Pris på Ford Puma Gen-E?
Hvad kommer Ford Puma Gen-E til at koste i Danmark? Ford har endnu ikke løftet sløret for en pris i Danmark, men den koster fra kun 29.995 pund i Storbritannien og 36.162 euro i Tyskland. Vi forventer derfor, at Ford Puma Gen-E kan blive en af de billigste elbiler herhjemme.
Batteriet er stadig den dyreste komponent i elbiler. Med det lille batteri i Puma Gen-E kan Ford sandsynligvis ramme et meget attraktivt prisniveau.
Vi forventer, at Ford Puma Gen-E vil koste mellem 200.000 og 230.000 kr. i Danmark.
De første Ford Puma Gen-E forventes at lande i Danmark i marts 2025.
Se også: De billigste elbiler i Danmark
Alternativer til Ford Puma Gen-E
Hvilke alternativer er det til Ford Puma Gen-E? Her er der for eksempel MG4 Electric, BYD Dolphin, Jeep Avenger, Mazda MX-30 samt de to billigere elbiler Hyundai Inster og Citroën ë-c3.
Vi anbefaler:
Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Se bedste forsikring til elbiler hos if