Ny elbilplatform fra BYD giver opladning på 5 minutter

BYD er på vej med en 1.000 volt platform til brug i fremtidens elbiler, der blandt andet giver dem ultrahurtig opladning og længere batteriholdbarhed.

Ny elbilplatform fra BYD giver opladning på 5 minutter

Kinesiske BYD, der er verdens største producent af elektriske biler, afslører nu, at de er på vej med en 1.000 volt højspændingsplatform. Denne nye platform byder på flere fordele.

Se også: Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler

Elbiler fra BYD med lynhurtig opladning

Blandt fordelene ved denne nye 1.000 volt elbilplatform er først og fremmest ultrahurtig opladning. BYD forventes at opdatere deres elbilmodeller med den nye teknologi, efter den er lanceret.

Det betyder, at elbilmodeller med 1.000 volt platform vil gradvist blive rullet ud i de kommende måneder, først til high-end-modellerne. Den nye platform gør det muligt, at oplade til hele  300 km på 5 minutter.

En række elbiler på markedet nu er bygget på 800 volt platforme, heriblandt Hyundai Ioniq 5 og Kia EV6, som kan oplade fra 10-80 % på 18 minutter.

Der reducerer højspændingsplatforme som denne belastningen på batteriet og genererer mindre varme. Det forbedrer batteriets levetid og muliggør hurtigere opladning. De gavner også elmotorer, så de kan opnå højere hastigheder uden at vokse i størrelse.

For at man kan opnå den ekstremt hurtige opladning kræves der dog lynladere, som understøtter dette. Også disse vil BYD lancere i forbindelse med den nye platform.

Angiveligt vil BYD lancere den nye 1.000 volt platform i midten af marts.

Se også: Disse elbiler gør det bedst i test

Perspektivering

Der sker store teknologiske fremskridt inden for elbiler – ikke kun med ny batteriteknologi og hurtigere opladning, men også andre, som skal gøre elbilerne endnu bedre.

Læs om alle de nye teknologiske fremskridt inden for elbiler i Mobilsidens sektion dedikeret til nyheder om elbilteknologi.

Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

Vi anbefaler:
Elbiler fra Hyundai med hurtigste opladning
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Hvorfor vælge elbil?
Sådan passer du bedst på elbilens batteri