Peugeot e-208 opgraderes til 433 km rækkevidde

Peugeot opgraderer nu bybilen e-208 med et større batteri og en lavere energiforbrug. Nu er rækkevidde på Peugeot e-208 op til 433 km.

Peugeot e-208 opgraderes til 433 km rækkevidde

Peugeot har netop lanceret en opgraderet e-208, hvor de to store nyheder er højere effektivitet og længere rækkevidde.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Peugeot e-208 får større batteri og andre opgraderinger

Peugeot e-208 forbedres nu, så den bedre kan hamle op mod konkurrenterne i klassen – men indtil videre kun i topmodellen.

Peugeot e-208 er en hatchback og elbilen i bybil-klassen med fem siddepladser, der lige nu frister med en skarp pris under 200.000 kr.

Topudgaven af e-208 har et batteri på 51 kWh, som giver den en rækkevidde på 400 km (WLTP) – indtil nu.

For Peugeot udskifter nu batteriet med et større 54 kWh batteri fra kinesiske CATL, som øger rækkevidden. Det betyder, at en Peugeot e-208 nu har rækkevidde op til 433 km.

I samme omgang forbedres effektiviten, som går fra 14,4 kWh/100 km til 14,2 kWh/100 km – det betyder, at den bliver en anelse mere økonomisk at køre i.

Opgraderingen gør e-208 mere attraktiv, da den dermed får længere rækkevidde end alternativer som Renault 5, Hyundai Inster og BYD Atto 2.

Der er endnu ikke en dansk pris på den opgraderede e-208, men den forventes at være den uændret (234.990 kr.).

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Peugeot e-208

Navigation får ruteplanlægning med ladestop

Der er dog mere nyt i den opgraderede e-208, som er værd at tage et kig på. Infotainmentsystem opgraderes med navigation, som gør det mere bekvemmeligt, at tage bybilen på langtur.

Den indbyggede navigation i e-208 får ruteplanlægning med ladestop, hvor den selv finder lynladere på ruten. Der tages i ruteplanlægningen højde for ting som hastighed, trafik, vejtype og højdemeter.

Infotainmentsystemet opgraderes også med en funktion, hvor man kan begrænse AC-opladning til 80 %, for at passe på batteriet og bevare kapaciteten i længere tid.

e-208 får dertil også V2L-funktion, hvor den kan kan levere op til 3,5 kW og 16 A – adapter er ekstraudstyr.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Alternativer til Peugeot e-208

Peugeot e-208 er en god lille elbil, der får topkarakter i sikkerhed og 70 ud af 100 i test.

Der er dog flere god alternativer, som man også bør have med i overvejelserne. De bedste alternativer er Renault 5 E-Tech Electric, BYD Dolphin og MG4 Electric.

Se også: Alle elbiler fra Peugeot

Vi anbefaler:
Sammenlign alle elektriske SUV’er
Disse elbiler er Bedst i Test
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027