Kia opgraderer EV3 og andre modeller med AI-assistent
Kia lancerer nu sin avancerede AI-drevne stemmeassistent, Kia AI Assistant, i Europa, der byder på naturlige samtaler og forbedrer brugervenligheden.
Se også: Alle elbiler fra Kia i Danmark
Kia AI-assistent skal forbedre brugeroplevelsen
Kias AI-stemmeassistent, der er baseret på ChatGPT, er nu standard i nyeste EV3-model i Europa (produceret fra marts 2025), oplyser Kia i en pressemeddelelse. Tidligere modeller modtager en OTA-opdatering (over-the-air), som indeholder den nye assistent.
Men hvad kan den nye assistent egentlig? Kia AI Assistant er designet til at give en mere intuitiv og naturlig brugeroplevelse i bilen ved at bruge generativ AI.
Brugerne kan få adgang til AI Assistant via knappen på rattet eller ved at sige “Hey Kia”, hvorefter man stiller den et spørgsmål – og mulighederne er mange. AI-assistenten kan hjælpe med aktivere funktioner i bilen, give hjælp til brug af bilen, finde opladning og svare på mange andre spørgsmål, som man kender fra andre AI-stemmeassistenter som Google Gemini og ChatGPT, som fx at finde oplevelser, spisesteder og meget mere.
Kias AI-assistent forbedres løbende gennem OTA-opdateringer. I første omgang kommer den til EV3, men andre modeller i Kias elbilprogram får opdateringen senere på året.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Kia EV3
AI-chatbots eksploderer i popularitet
AI-chatbots er eksploderet i popularitet de seneste år og bliver nu en integreret del af oplevelsen i moderne elbiler. Ved hjælp af avanceret sprogforståelse kan chatbots assistere med alt fra navigation og opladning til styring af kabinefunktioner – blot ved stemmekommandoer. Det giver en mere naturlig, hands-free og personlig betjening, som både øger komfort og sikkerhed bag rattet.
AI-chatbots i bilerne underbygger også, at bilen i dag er mere end et transportmiddel – det skal være et sted, hvor det er rart at være. Samtidig understreger nye funktioner som denne, at det er ekstremt vigtigt at vælge en elbil, der understøtter OTA-opdateringer.
Se også: Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Perspektivering
En lang række af elbiler kommer nu med AI-chatbotten ChatGPT indbygget. Du kan få et overblik over elbiler med ChatGPT her.
Men hvilken AI-chatbot er egentligt den bedste? Her kan du se de bedste AI-chatbots på markedet.
Vi anbefaler:
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den