Audi øger salget af elbiler i Europa med 50 %

Der er kommet fart på salget af elbiler fra Audi i Europa, hvor der i 1. kvartal 2025 er solgt 50,4 % flere sammenlignet med samme periode året før.

Audi øger salget af elbiler i Europa med 50 %

I første kvartal af 2025 oplevede Audi en markant vækst i salget af elbiler på globalt plan, selvom det samlede bilsalg faldt en smule – i Europa stak det helt af.

Se også: Alle elbiler fra Audi i Danmark

Audi solgte rekordmange elbiler i Europa i 1. kvartal 2025

Salget af rene elbiler er gået meget frem hos Audi i årets første kvartal. Audi leverede 46.371 elbiler på verdensplan, hvilket svarer til en stigning på 30,1 % i forhold til samme periode sidste år.

I Europa voksede salget af elbiler endnu mere, hvor der her blev solgt hele 50,4 % flere elbiler. Uden for Tyskland steg elbil-leverancerne med over 50 %, og i hjemmemarkedet steg de med 59 %.

Tabte 455 mio. kr. på tre måneder

På trods af væksten i salget af elbiler brugte Audi flere penge i perioden, end de tjente. Audi havde i 1. kvartal i negativ pengestrøm på 61 mio. euro (455 mio. kr.).

I Danmark har Audi også klaret sig godt, og man har indtil videre set elbiler fra Audi på top 10-listen i alle tre måneder.

Audi har lanceret flere nye modeller, heriblandt Audi A6 e-tron som hatchback og stationcar samt SUV’en Audi Q6 e-tron. Der er dertil en mindre og billigere elbil på vej fra Audi, som lanceres i 2026.

Dog kommer vi til at se Audi på plug-in hybrider og der lanceres ti nye plug-in hybrider inden udgangen af 2025, hvilket potentielt kan gå ud over satsningen på rene elbiler hos den tyske bilfabrikant.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Audi Q4 e-tron

Europærer går nu efter europæiske bilmærker

Man må forvente, at Audi i Europa, ligesom Volkswagen, har nydt godt af det omdømme, som Tesla på rekordtid har fået skabt sig. Teslas omdømme er styrtdykket af flere årsager, heriblandt Elon Musks politiske engagement, Donald Trump og manglende på nye elbilmodeller.

Se også: Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den

Perspektivering

Audi er med en markedsandel på 5,9 % og 1.459 solgte biler indtil videre det 7. mest solgte elbilmærke i Danmark.

Hvilke mærker og hvilke elmodeller er de allermest populære? Det kan du få overblik over i vores statistik og salgstal for elbiler i Danmark, hvor vi også dykker ned i ladeinfrastrukturen.

Vi anbefaler:
Disse elbiler er Bedst i Test
Test og anmeldelser af elbiler
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027