Ny Volvo EX30 får lavere pris og ændret udstyr

Volvo har lanceret bybilen EX30 i en ny 2026-udgave. Det betyder en ny, lavere pris fra 257.900 kr. og mindre ændringer i udstyret.

Volvo
Test af Volvo EX30

Ønsker du at gøre et godt køb, bør du overveje Volvo EX30, efter det svenske bilmærke har sænket priserne på mærkets billigste elbil i forbindelse med introduktionen af den nyeste 2026-udgave.

Den nye 2026-udgave (MY26) af Volvo EX30 er blevet op til 7.200 kr. billigere og har dermed en startpris på 257.900 kr. Single Motor Standard Range-udgaven med en rækkevidde på 337 km fås nu kun med Core-pakken og ikke længere Plus-udstyrspakken.

Single Motor Extended Range-udgaven med en rækkevidde på 476 km fås fortsat i varianterne Core, Plus og Ultra og er blevet mellem 1.200 og 5.200 kr. billigere.

Twin Motor Performance-udgaven kan ikke længere fås med Ultra-udstyrspakken – kun med Cross Country-pakken.

Læs ogsåPriser, specifikationer og billeder af Volvo EX30

Små ændringer i udstyret i ny Volvo EX30

I forbindelse med introduktionen af den nye 2026-udgave af Volvo EX30 er der også sket flere ændringer i udstyret.

Basisudstyrsvarianten Core har fået flere forbedringer. Passagersædet har nu 6-vejs manuel justering i stedet for de tidligere 4-vejs.

Nyt i Core-pakken er også sidespejlkåber i High gloss black. Sikkerhedsfunktionen Cross Trafic Alert har nu også fået automatisk bremse ved bagfrakommende trafik.

I Plus-udstyrsvarianten er Key tag (nøgleenhed) forsvundet, mens Ultra-variantens el-førersæde med hukommelse nu er inkl. profil og nøgle. Cross Country-varianten er uændret.

Alt i alt meget små ændringer.

Læs ogsåAlle elbiler fra Volvo

Alternativer til Volvo EX30

Volvo EX30 er en lille SUV i bybilklassen, der får bedømmelsen 83/100 (virkelig god). Læs test og anmeldelse af Volvo EX30. Der findes mange andre gode alternativer til Volvo EX30, herunder større bybiler eller små mellemklassebiler som:

  • BYD Atto 2: Pris fra 209.995 kr. Bedømmelse: 75/100 (god)
  • BYD Dolphin: Pris fra 234.995 kr. Bedømmelse: 79/100 (god)
  • Skoda Elroq: Pris fra 249.995 kr. Bedømmelse: 82/100 (virkelig god)
  • Kia EV3: Pris fra 269.900 kr. Bedømmelse: 81/100 (virkelig god)

Vi anbefaler:
Sammenlign priser og tilbud på elbiler
Elbiler der er Bedst i Test
Billigste elbiler i Danmark
Se alle bybiler
Test og anmeldelser af elbiler
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027