Mitsubishi lancerer god elbil, som ingen vil købe
Mitsubishi lancerer nu elbilen Eclipse Cross, som er en SUV med lang rækkevidde, stor rummelighed og fremragende infotainmentsystem.
Men allerede nu kan vi konkludere, at den er dømt til at blive en fiasko. Se den nye elbil fra Mitsubishi her.
Se også: Test af alle de nyeste elbiler i Danmark
Derfor er Mitsubishi Eclipse Cross en god elbil
Hvordan kan vi påstå, at Mitsubishi Eclipse Cross er en god elbil, når vi aldrig har prøvet den? Jo, det kan vi, fordi den faktisk længe har været tilgængelig herhjemme.
Ja, det giver måske ikke så meget mening, men faktisk er Mitsubishi Eclipse Cross en direkte kopi af Renault Scenic E-Tech Electric.
Det betyder, at den er en rummelig, komfortabel og ganske velkørende SUV med fem siddepladser, og en god familiebil.
Mitsubishi har allernådigst fået lov at låne Scenic E-Tech Electric af Renault, så de kunne lave deres egen version
Forskellene er dog minimale. Her er kun lidt ændre udvendige detaljer, andre fælge og andre sæder i kabinen. Det samme gælder specifikationerne, som er 100 % de samme – lige bortset fra, at Mitsubishis stadig har 22 kW AC-opladning som standard.
Det betyder, at Mitsubishi Eclipse Cross har op til 600 km rækkevidde, lynopladning på 37 minutter, forhjulstræk med 160 kW (220 hk) og så videre.
Se også: Sammenlign priser og tilbud på privatleasing af elbiler
En umulig opgave for Mitsubishi
Vi gav Renault Scenic E-Tech Electric 83 ud af 100 i test og kaldte den en “virkelig god elbil”. Derfor kunne man tro, at søsterbilen Mitsubishi Eclipse Cross også ville blive et hit. Men det gør den næppe.
Eclipse Cross er i bund og grund den samme bil som Scenic, blot med Mitsubishi-logo. Problemet er, at Mitsubishi står langt fra højt på danskernes ønskeliste, når det kommer til elbiler.
Den kommer til at skulle kæmpe en umulig kamp mod elbiler som Skoda Enyaq, Skoda Elroq, Volkswagen ID.4, Tesla Model Y og så videre.
For at blive relevant skal Eclipse Cross være billigere end Scenic, der starter ved 249.990 kr. – og det virker usandsynligt.
Så hvorfor findes bilen overhovedet? Mest sandsynligt for at hjælpe Mitsubishi med at opfylde EU’s stramme CO₂-krav om elbiler og dermed forsøge at undgå milliardbøder.
Konklusionen er derfor, at Eclipse Cross kan være en god elbil, men bliver næppe en succes i Danmark. Medmindre prisen senere hen dumpes markant.
Se også: Disse elbiler kommer i 2025, 2026 og 2027
Perspektivering
Der er rigtig mange alternativer til den kommende Mitsubishi Eclipse Cross. Her er de bedste SUV’er i prisklassen omkring de 300.000 kr.:
- Xpeng G6
Bedømmelse: 90/100
Pris: 299.990 kr. - Hyundai Ioniq 5
Bedømmelse: 85/100
Pris: 289.995 kr. - Renault Scenic E-Tech Electric
Bedømmelse: 83/100
Pris: 249.990 kr.
Se også: Bedste rummelige familiebiler til 300.000 kr.
Vi anbefaler:
Fri og uafhængig opladning = TakeCharge
Guide til opladning af elbil derhjemme
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test