Kia EV4 får skarp pris fra 269.999 kr.
Der er nu endelig danske priser på Kia EV4, der kommer som sedan og hatchback og lover op til 633 km rækkevidde.
Til prisen ser Kia EV4 lovende ud, men den har en stor mangel – se nærmere på priser og specifikationer på Kia EV4 her.
Se også: Specifikationer, priser og billeder af Kia EV4
Kia EV4 har op til 633 km rækkevidde og koster fra 269.999 kr.
Kia er nu klar med danske priser på deres næste elbilmodel, EV4, som ganske atypisk kommer som både sedan og hatchback. Der er tale om en rummelige modeller med fem siddepladser, som med stort batteri tilbyder lang rækkevidde.
Prisen på EV4 starter ved 269.999 kr., hvor man får en basismodel, EV4 Standard Range Access, i en enten EV4 Fastback (sedan) eller EV4 Hatchback med op til 456 km rækkevidde, 150 kW motorydeevne og op til 490 liter bagagerum.
Prisen på Kia EV4 med det store batteri, hvor man får op til 633 km rækkevidde, er endnu ikke offentliggjort, men vi gætter på en pris lige under 300.000 kr.
Kia EV4 får dermed samme pris som den mindre EV3, som de sandsynligvis vil sænke prisen på snart, er vores forventning. Kia EV4 lægger pres på en konkurrent som Tesla Model 3, som koster fra 299.990 kr.
Se også: Specifikationer, priser og billeder af Kia EV4
Kia EV4 har en stor mangel
Kia EV4 ser utroligt lovende ud. Den er pæn – i hvert fald som hatchback -, har lang rækkevidde, er veludstyret, har god garanti og sandsynligvis også en typisk god byggekvalitet, som Kia er kendt for. Og så er den dertil også ganske rummelig.
Men det er ærgerligt, at Kia EV4 ikke er bygget på en 800 volt platform, som storebror EV6 er – det er i høj grad dét, som gør denne bil så attraktiv, da den lader 10-80 % på under 20 minutter. Med en 400 volt teknologi lynlader EV4 fra 10-80 % på 31 minutter, hvilket ikke er specielt imponerende.
Igen har vi dog på fornemmelsen, at Kia EV4 passer rigtig godt ind på det danske bilmarked, især som hatchbach, hvor der nærmest ikke er andre med så stor en rummelighed.
Se også: Alle elbiler fra Kia
Perspektivering
Kia EV4 kommer blandt andet til at udfordre sedaner som Tesla Model 3, Hyundai Ioniq 6 og Mazda 6e med en skarpere pris:
- Tesla Model 3: Pris fra 299.990 kr.
- Hyundai Ioniq 6: Pris fra 294.995 kr.
- Mazda 6e: Pris fra 299.990 kr.
Vi anbefaler:
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Priser på de billigste elbiler i Danmark