Samsungs kamera er på niveau med Huawei
Det tredobbelte kamera i Samsung Galaxy S10 og Samsung Galaxy S10+ er uden tvivl blandt nøglefunktionerne i Samsungs flagskibsserie. Nu har de professionelle kameranørder hos DxOMARK taget et grundigt kig på Galaxy S10+.
Læs også: Samsung Galaxy S10: Pris og tilgængelighed
Telefonen som Samsung skal forsøge at overgå, er Huawei Mate 20 Pro, der har det hidtil bedste kamera på markedet. Det lykkedes ikke for Samsung Galaxy S10+ at slå Mate 20 Pro… Men.
Som var det aftalt spil, viser det sig, at Samsung Galaxy S10+ scorer nøjagtigt samme antal point som Huawei Mate 20 Pro. DxOMARK vurderer kameraet på en række parametre, der tilsammen giver tre karakterer. En karakter for fotografering, en karakter for videooptagelse og en overordnet karakter. Ikke nok med at den overordnede score er ens hos både Samsung og Huawei, så matcher de også hinanden på fotografering og videooptagelse. Begge med en score på henholdsvis 114 for foto og 97 for video, hvilket honoreres med en overordnet score på 109.
Læs også: Rygte: Kommende Samsung-flagskib får firdobbelt kamerasetup
Der hvor Samsung Galaxy S10+ scorer højest i fototesten, hvilket i dette tilfælde betyder over 90, er:
- Eksponering (95)
- Autofokus (98)
- Blitz (94)
Der hvor Samsung Galaxy S10+ scorer lavest i fototesten, hvilket betyder under 70, er:
- Zoom (68)
- Bokeh (65)
Interessant nok fremhæver DxOMARK bokeh-effekten som en af styrkerne i Samsungs kamera, på trods af den lave score. Også frontkameraet og billedstabilisering under videooptagelse er, ifølge DxOMARK, blandt Samsungs styrker. Har man lyst til at læse hele den grundige kameratest, så har jeg lagt et link ind i toppen af artiklen.
Sagen er ikke slut
Efterfølgende kom der nyt om emnet. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. 24/2/2019 vinklede vi sagen videre med en vinkel omkring Huawei lancerer Matebook X Pro (2019) – Klik her og læs videre.. Temaet lever stadig. Tjek de sidste nyheder om Huawei..