Teleselskaberne gør klar til Spejderlejr 2012
Holstebro er en mellemstor dansk by med omkring 36.000 indbyggere. Men i uge 30 fordobles indbyggertallet, når byen er vært for op imod 35.000 spejdere.
Spejdernes landslejr 2012 bliver nemlig afholdt i byen, og det bliver et enormt stort arrangement. Faktisk bliver spejderlejren Danmarkshistoriens største spejderlejr, og dermed et event næsten på niveau med Roskildefestivalen – blot med bedre telte, færre øl og flere knive end på Roskilde Festivallen.
Hovedlejren ligger omkring Idrætscenter Vest i det nordvestlige Holstebro, og lejren vil lægge beslag på 250 hektar jord.
Udover de mange spejdere, forventer der cirka 60.000 gæster i løbet af den uge, som lejeren eksister.
Digitale spejdere
De mange spejdere, som indtager Holstebro, vil dog ikke kun udøve de klassiske spejderaktiviteter, såsom at binde knuder på reb og lave shelters i naturen.
Hele lejren får nemlig trådløs WiFi dækning ved hjælp af 50-100 access points. Omkring 1.000 computere vil blive koblet op på netværket, der skal gøre det muligt for spejderne at kommunikere internt på lejren, men også til at markedsføre lejren på de sociale medier, hvor lejrens målgrupper er særdeles aktive.
I det hele taget, så er spejderne fulgt med udviklingen, og lejren vil byde både på en lejravis, en radiostation og en intern TV kanal samt udbredt brug af socialemedie og web-TV. Behovet for kommunikation både internt og ekstern bliver altså massiv.
Teleselskaberne gør klar
Når så mange mennesker samles på så lidt plads, så giver det udfordringer for teleselskaberne. Derfor er landets fire store teleselskaber allerede nu i gang med planlægningen.
Et af de selskaber der er længst fremme i planlægningen er Telenor.
Telenor har 16 såkaldte mobile sites (mobile mobilmaster), som benyttes, når der har behov for ekstra kapacitet i Telenor netværket eller hvis eksisterende mobilmaster ikke fungerer.
På tekniker jargon kaldes disse “mobile sites” også for COWs (Cells On Wheels), fordi disse mobilmaster kan flyttes og køres lige derhen, hvor der er behov for ekstra kapacitet.
Flagskibet hos Telenor kaldes for MobileSiteOne, og det er den, Telenor ruller til Holstebro i forbindelse med spejderlejren. Den har bevist sit værd mange gange – bl.a. i forbindelse med Roskilde Festival.
– ”Mobile Site One har kapacitet til at dække en større dansk by eller store events som eksempelvis Roskilde Festival eller VM i cykling, som vi rykkede ud til i september 2011,” forklarer leveranceleder Niels Kjær Jensen fra Telenors netværksdivision.
Mobile Site One transporteres i en stor anhænger uden tag og indeholder en 21 meter lang master samt egen strømforsyning.
Ved hjælp af en et minilink bliver mobilsignaler overført trådløst fra MobileSiteOne tilbage til én af Telenors eksisterende sendemaster, hvorfra signalet bliver sendt videre i Telenor backbone netværk.
Spejdernes landslejr 2012 vil bestå af spejdere fra De grønne pigespejdere, Danske Baptisters spejderkorps, Dansk Spejderkorps Sydslesvig, Det Danske spejderkorps og KFUM-Spejderne i Danmark.
Læs mere om Spejdernes lejr 2012 her.