Sports-headsettet der ikke falder af (produkttest)

Philips SHQ 3000: Dette sportsheadset sidder godt fast på ørene men lyder ikke specielt godt.

Sports-headsettet der ikke falder af (produkttest)

Musik er vigtigt til at holde motivationen oppe i såvel fitnesscenteret som på løbe- eller cykelturen. Derfor er det også ekstra irriterende, når headsettet falder af midt i udfoldelserne.

Philips SQH 3000 løser med sin krogede konstruktion problemet, og bliver siddende, hvor det skal på hele turen. Samtidig er ledningen gummiagtig og filtrer ikke sammen, når det bare smides i en lomme.

Lyden er derimod ikke den store oplevelse. Man kan fint høre musikken, men på grund af pasformen er det mest mellemtonerne der, når ind i øregangene. En god baslyd og detaljerne i diskanten opnås kun, når headsettet presses helt ind i øregangen, hvilket ikke er muligt, når man f.eks. løber.

Efter at have brugt Philips-headsettet et stykke tid, er jeg alligevel blevet ret begejstret for det – navnlig den del med at det sidder, hvor det skal – trækker op, og derfor kan jeg godt leve med de manglende detaljer i lyden.

Jeg kunne dog godt ønske, at headsettet var mere bøjeligt, så det kunne passe endnu bedre til ens ører.

Der medfølger tre forskellige størrelser af ørepropper samt en opbevaringsæske og materialet er både vand- og bakterieafvisende. Desuden tåler det at blive skyllet under vandhanden.

Prisen er 299 kroner… Fem ud af seks stjerner.

Læs også:
 – Nyt sports-headset kan vaskes
 – Programtip: Dyrk motion med mobilen og Endomondo
 – Programtip: CardioTrainer til mobilen

Flere nyheder om temaet

Redaktionen følger op med den seneste udvikling om temaet. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. Efterfølgende d. 6/4/2010 publicerede vi et indlæg omkring Mobil, Skype og fastnet i samme headset (produkttest) – Læs fortsættelsen her. Se også seneste nyt om tematikken her..