Motorola Moto G71 5G – billig underholdningsmaskine

Moto G71 5G ligner en meget slagkraftig underholdningsmaskine for dem, der samtidig går op i en god pris.

Motorola Moto G71 5G – billig underholdningsmaskine

Motorola har i dag en god blanding af af telefoner i forskellige prislejer, men der hvor de står bedst, er nok i midend-segmentet. De leverer ganske enkelt telefoner af højkvalitet til lave priser. Det har de gjort i nogle år efterhånden og de fortsætter trenden med Moto G71 5G.

Moto G71 5G

Design og skærm

Moto G71 5G har en 6,4 tommer Max Vision-skærm med OLED-teknologi, der giver krystalklare billeder og mørkere sort samt bedre lysstyrke og kontraster end LCD-skærme for eksempel.

Skærmen kommer med  Fuld HD+-opløsning, men dog kun med standard 60 Hz opdatering. For at give en mærkbar forskel på skærmopdateringen i denne størrelse skal skærmen op på 120 Hz og ikke bare 90 Hz, som man ofte ser i prislejet. 120 Hz havde været optimalt, men hellere 60 end 90 Hz, da 90 Hz ikke bidrager med en synlig forskel.

Moto G71 5G har afrundede hjørner og bygget i vandafvisende materialer. Det er dog ikke direkte IP-certificeret.

Batteri

Telefonen har et batteri på 5.000 mAh, hvilket er meget og der følger en TurboPower 30 oplader med i æsken. Formentlig vil man kunne lade batteriet op fra 0-100 på under 1,5 time.

Telefonen understøtter ikke trådløs opladning.

Se også: Telefoner med kraftfulde batterier

Kamera

Kamerasetuppet på bagsiden består af tre optikker. Med Quad Pixel-teknologi tager den 50 megapixel store hovedsensor mere lys ind – fire gange end, hvis den var uden Quad Pixel.

Det 118 grader ultravidvinkelobjektiv sikrer, at der kan komme mere ind i rammen sammenlignet med et standardobjektiv på 78 grader. Man kan sløre baggrunden for professionelt udseende portrætter med dybdesensoren, der også sidder i den optik. Det tager billeder med 8 megapixel.

Endelig er der Macro Vision-kameraet, der bringer dig meget tættere på dit motiv, så du kan se de små detaljer på det, du tager billeder af. Makrokameraet er på to megapixel.

Se også: Billige Motorola telefoner

Processor og ydeevne

G71 5G er udstyret med Snapdragon 695-processor og 6 GB RAM. Snapdragon 695 er ikke Qualcomms hurtigste processor – det er Snapdragon 888 – men alligevel er den så kraftig, at får du den hastighed, du har brug for til at få en rigtig god og flydende oplevelse med mobilen.

Telefonen har 128 GB lagerplads. Når det gælder 5G-teknologi, så er det Sub6 og ikke det lynhurtige mmWave-5G, der benyttes.

Brugerfladen er stort set helt ren Android 11, dog med egne tilføjelser i en efterhånden omfattende pakke af værktøjer kaldet My UX.

Telefonen kommer også med ThinkShield for Mobile, som for nylig modtog prisen “Mobile Security Solution Provider of the Year” fra Mobile Breakthrough. ThinkShield for Mobile tilbyder forbedret beskyttelse på alle niveauer fra fabrikken til telefonen. Ud over disse grundlæggende funktioner tilbydes virksomhedskunder også yderligere sikkerhedsniveauer.

Vi kan sætte næsen op efter en Android-opdatering og to år med sikkerhedsopdateringer.

Se også: Anmeldelse af de nyeste telefoner

Tilgængelighed og priser

Motorola Moto G71 5G ankommer i Europa i de kommende uger med en startpris på 299,99 euro. Det lugter lidt af en pris på 2.500 danske kroner. Den danske pris bliver offentliggjort, når vi kommer tættere på salgsstarten i Danmark, forklarer Motorola Danmark til mobilsiden.dk.

Telefonen kommer i farverne Neptune Green, Arctic Blue og Iron Black – altså grøn, blå og sort.

Se også: Nyheder om Motorola 

Mere til sagen

Siden vi bragte denne historie er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen gik videre med historien. 11/11/2021 gik vi videre med en ny vinkling på emnet Motorola Edge 30 Ultra specs lækket – 144 Hz skærm og 68W opladningKlik her og læs artiklen.. Tjek også seneste nyt om temaet her.