De første billeder af Apple AirPods Studio ankommet

I øjeblikket består Apples linje af hovedtelefoner af AirPods og AirPods Pro, men Apple vil nu udvide produktsortimentet med premium over-ear-hovedtelefoner. Her er det første billede af AirPods Studio.

De første billeder af Apple AirPods Studio ankommet

Apple har allerede det populære sortiment af Beats-hovedtelefoner, men nu satser de på deres nyeste produkt, AirPods Studio. Disse over-ear hovedtelefoner er nu blevet lækket på billede og video.

På billedmaterialet kan man se sportsmodellen, der har store høretelefoner med en blød stofpude til hvert øre. De er så parret med et hovedbøjle, der bruger et HomePod-lignende mesh.

Læs også: Opdater dine AirPods Pro og få bedre lyd

De to elementer er fastgjort af en slank metalstrimmel, hvilket giver AirPods Studio et retro-look. Hvis man ikke er fan af Sport-versionen, så kan man være fortrøstningsfuld, for Apple arbejder angiveligt på en premium-model med lædermaterialer.

AirPods Studio
Lækket billede af Apple AirPods Studio.

Se også: Priser på den absolut bedste iPhone på markedet

Ingen højre og venstre i AirPods Studio

Ifølge en anden tipster kan premium-hovedtelefonerne registrere, hvilket øre der er hvilket og tilbyder et fuldt vendbart design, så man kan sætte dem, som man vil. Det forventes, at AirPods Studio vil tilbyde aktiv støjreduktion, og så vil de ifølge tipsteren have en USB-C-port til opladning, men intet 3,5 mm hovedtelefonstik.

Det ser også ud som om, at Apple vil tilbyde AirPods Studio i mere end én farve. Det fotograferede par ser ud til at have en Space Grey-finish, og dem på video er i en hvid version.

Med hensyn til prisfastsættelse antydes det, at Apple vil sælge dem til 350 dollars. Vi ved endnu ikke, hvornår det bliver officielt, men rygter siger november. De kan også meget vel være, at disse bliver præsenteret sammen med iPhone 12-serien, som rygtes at blive afsløret i starten af oktober.

Læs også: iPhone 12-serien: Mulige danske priser og specifikationer på alle modeller