Sony i kovending: Horizon Forbidden West får gratis PS5-opgradering

Efter voldsom kritik har Sony valgt alligevel at tilbyde en gratis opgradering fra PlayStation 4 til PlayStation 5 af Horizon Forbidden West.

Sony i kovending: Horizon Forbidden West får gratis PS5-opgradering

I slutningen af sidste uge startede Sony forudbestillinger af det meget ventede eksklusive spil til PlayStation Horizon Forbidden West, men blev kort efter haglet ned af kritik. Og det har nu betydet, at Sony har valgt alligevel at tilbyde en gratis opgradering fra PS4 til PS5.

Sony er ved at gøre klar til en stor lancering af det eksklusive spil Horizon Forbidden West til PlayStation. Typisk har Sony tilbudt en gratis opgradering til PS5-udgaver af spil, men det ville de åbenbart ikke med Horizon Forbidden West. I stedet skulle dem med en PS4-konsol, når de fik fingre i en PlayStation 5, købe en PS5-udgave af spillet igen. Og det har fået PlayStation og Horizon-fans op i det røde felt.

Læs også: 25 eksklusive spil på vej til PlayStation 5

En dyrere udgave med gratis opgradering

Godt nok tilbød Sony en gratis opgradering af spillet fra PS4 til PS5, men udelukkende i en dyrere udgaver, nemlig Deluxe Edition, Collectors Edition og Regalla Edition. Den normale PS4-udgave af Horizon Forbidden West koster 519 kroner, men Deluxe Edition koster 669 kroner. Sony tilbyder også en vanvittig Regalla Edition til 2.299 kroner, hvis du skulle være interesseret.

Sony havde dog lige glemt, at de under præsentationen af spillet havde fået nævnt, at det ville få en gratis opgradering fra PS4 til PS5. Og efter en weekend med masser af kritik fra fans og medier, så er Sony ny klar med en ny information. Nu kan Sony nemlig fortælle, at der alligevel bliver en gratis opgradering af Horizon Forbidden West fra PS4 til PS5, hvis man køber den billigste udgave af spillet.

“Mens pandemiens dybtgående indvirkning skubbede Forbidden West ud af det lanceringsvindue, vi oprindeligt forestillede os, vil vi stå ved vores tilbud: Spillere, der køber Horizon Forbidden West på PlayStation 4, kan gratis opgradere til PlayStation 5 -versionen.”, siger Jim Ryan, præsident og administrerende direktør for Sony Interactive Entertainment.

Se også: Test af headset til gaming

Horizon Forbidden West forudbestilling

Horizon Forbidden West er nu klar til forudbestilling i Sony online butik. Her kan man vælge i mellem tre udgaver af spillet, hvor den billigste koster 519 kroner. Spillet udgives den 18. februar 2022 og vil kunne downloades på konsoller den 11. februar 2022.

Se også: Nu kommer der en ny udgave af PlayStation 5

Sagen efterfølgende

Redaktionen følger op med den seneste udvikling om emnet. Daniel Søgaard Hald fulgte op på sagen. 15/6/2021 rettede vi nyt fokus på sagen med et indlæg omkring Så dyrt er Battlefield 2042 til PS5 og Xbox – se prisen – Du kan læse den her. Tjek også seneste nyt om emnet her.