Google-telefonen går ned over sms
Man skal passe på med, at bruge de forkerte ord, når man skriver sms’er med T-Mobiles Google-mobil G1. Hvis man skriver “genstart” i en sms-besked, tager telefonen det nemlig bogstaveligt, og genstarter.
I øjeblikket arbejder Google på højtryk for at løse problemet. Problemet blev opdaget, da en mand skrev en sms-besked, hvori han benyttede ordet “reboot” – på dansk “genstart”. Manden skriver ifølge BBC på Googles hjemmeside, at han var midt i en tekst-samtale med kæresten, da hun spurgte, hvorfor han ikke svarede.
De seneste meldinger lyder på, at Google har rettet fejlen i den nyeste RC30-opdatering.