AI kan hjælpe med at forstå dyr
Vi skulle lige tjekke kalenderen en ekstra gang, da vi stødte på nyheden om, at forskere har fundet en metode til at forstå høns, der de går rundt og klukker, med AI. Men nej, det er ikke 1. april – det er seriøs nok.
Rapporten om forskningen er endnu ikke gennemgået, men i New York Post kan man læse om et hold forskere under ledelse af professor ved University of Tokyo, Adrian David Cheok – der tidligere har forsket i sexrobotter – der er kommet frem til et “system, der kan fortolke forskellige følelsesmæssige tilstande hos kyllinger, herunder sult, frygt, vrede, tilfredshed, spænding og nød” ved at bruge “banebrydende AI-teknik, vi kalder Deep Emotional Analysis Learning.”
De fortæller, at teknikken er “funderet i komplekse matematiske algoritmer” og også kan tilpasses hønsenes omskiftelige vokale mønstre.
Den bliver altså med tiden bare bedre til at afkode “hønselyde”.
Se også: Hvad kan man med kunstig intelligens?
AI kan forstå hvad høns føler
For at teste systemet optog og analyserede forskerne lydprøver fra 80 høns. Disse lydprøver fodrede de derefter algoritmen med målet at relatere de vokale mønstre med fuglenes forskellige “følelsesmæssige tilstande.”
Ved at slå sig sammen med “et team af otte dyrepsykologer og dyrlæger,” siger forskerne, at de kunne fastsætte en bestemt hønes mentale tilstand med overraskende stor nøjagtighed.
Se også: De mest brugervenlige telefoner
Viser mulighederne med AI
“Resultaterne af vores eksperimenter viser potentialet i at bruge AI og maskinlæringsteknikker til at genkende følelsesmæssige tilstande hos kyllinger baseret på deres lydsignaler,” står der i rapporten “De høje gennemsnitlige sandsynligheder for detektion for hver følelse antyder, at vores model har lært at fange meningsfulde mønstre og funktioner fra kyllingelydene.”
Det lyder jo lovende, men det er nok en god idé at tage resultaterne med et gran salt. I rapporten anerkender forskerne, at nøjagtigheden i deres model kan variere med forskellige arter og miljøforhold, samt at “Det datasæt, der bruges til træning og evaluering, fanger måske ikke hele spektret af kyllingens følelsesmæssige tilstande og variationer.”
Desuden kommunikerer høns på mange andre måder, såsom “andre ikke-akustiske signaler, såsom kropssprog og sociale interaktioner.”
Se også: ChatGPT til virksomheder
Kan være en vej til at hjælpe dyr
Om ikke andet er det en sjov og kreativ brug af AI, men der er også en alvor bag. Cheok siger til New York Post, at de håber at kunne tilpasse disse AI- og ML-teknikker til andre dyr.
“Hvis vi ved, hvad dyr føler, kan vi designe en meget bedre verden for dem,” slår han fast.