OnePlus dropper måske helt at lancere OnePlus 9T
OnePlus har tradition for at lancere to flagskibe hen over et kalenderår. Den første lanceres gerne i perioden april-juni, mens den anden model gerne kommer i perioden september-november.
Men sådan bliver det tilsyneladende ikke i år. Ifølge Twitter-tipsteren Max Jambor vil der nemlig ikke komme en OnePlus 9T dette efterår. I et tweet skriver han meget kortfattet: ”No 9T”.
No 9T
— Max Jambor (@MaxJmb) July 27, 2021
Netop Max Jambor var også manden, der sidste år afslørede, at der ikke kom nogen OnePlus 8T Pro, men kun en 8T. Det viste sig som bekendt at være korrekt, da kun en OnePlus 8T blev præsenteret tilbage i oktober.
Læs også: Intel: Manglen på chips udjævnes snart
Skyldes formentlig global mangel på chips
Der meldes ikke om en årsag til, at OnePlus 9T ikke kommer. Den mest sandsynlige årsag er dog den globale mangel på chip, som nu for alvor begynder at ramme mobilproducenterne. Netop i løbet af sidste halvdel af året skulle manglen på chipsets toppe. Chipproducenterne forventer at skulle bruge de næste to år på at indhente det tabte. Først i 2023 forventer både IBM og Intel, at man vil kunne følge med efterspørgslen.
Tilbage i april meldte Tuomas Lampén, strategichef i Europa hos OnePlus, ellers ud, at man ikke mente, at den globale mangel på chips ville påvirke OnePlus i EU. I foråret vurderede han, at man gennem godt samarbejde og god planlægning med sine partnere og leverandører havde sikret en fremtidig stabil leverance af produkter i Europa.
I forhold til kommende produktlanceringer så Tuomas Lampén heller ingen ”store problemer for os” i Europa.
Det kan selvfølgelig også være, at OnePlus ‘kun’ vælger at droppe at lancere OnePlus 9T uden for Europa. For eksempel vil Googles kommende Pixel 5a kun blive lanceret i USA og Japan. På grund af manglen på chips går Storbritannien, Irland, Frankrig, Tyskland, Taiwan og Australien med andre ord glip af den kommende Pixel-mobil.
Det kan dog sagtens være, at OnePlus 9T rent faktisk bliver en realitet, men i så fald kun i Europa. Hen over de kommende måneder bliver vi meget klogere på, om OnePlus 9T er skrottet helt, delvist eller slet ikke. Hvis den kommer, bliver det formentlig en gang i september eller oktober.
Se også: Bedste priser og tilbud på telefoner fra OnePlus
Sagen er ikke slut
Historien slutter ikke her. Daniel Søgaard Hald kunne ikke lade sagen ligge. Allerede d. 23/7/2021 publicerede vi en opfølgning med en artikel omkring Afstemning: Skal du have en OnePlus Nord 2? – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Emnet dækkes fortløbende af redaktionen. Aktuelle nyheder om Oneplus finder du her. .