BMW i7 bliver en af de mest selvkørende biler

Med Personal Pilot L3 ombord i BMW i7-serien bliver den selvkørende på niveau 3, og den mest selvkørende BMW nogensinde.

BMW i7 bliver en af de mest selvkørende biler

Vi er stadig langt væk fra helt selvkørende teknologi, hvor bilerne kører helt uden menneskelig indgriben, men BMW er nu klar med første niveau-3 teknologi. Det er topmodellen BMW i7, der bliver den mest selvkørende BMW nogensinde.

Se også: Alle elbiler fra BMW

BMW i7 bliver en af de mest selvkørende biler

Mens nogle bilproducenter mener ikke, at selvkørende biler er muligt, bruger andre enorme ressourcer på at forbedre deres selvkørende teknologi.

Snart vil BMW med deres “Personal Pilot L3” slutte sig til Mercedes og deres DrivePilot i EQS, som de mest selvkørende biler i Europa. Det bliver først og fremmest i topmodellen BMW i7, at den nye selvkørende teknologi integreres.

Med “Personal Pilot L3” ombord i BMW i7 går den fra at være selvkørende på niveau 2 til niveau 3. Det lyder måske ikke af så stor en forbedring, men skridtet er større end man skulle tro.

BMW i7

Kør bil, mens du ser film

BMW i7 og i5 med selvkørende teknologi på niveau 2 kan foretage automatisk vognbaneskift, selv styre og holde afstand til forankørende biler, men føreren skal hele tiden være opmærksom på vejen foran. På niveau 3 kan du “sætte en film på, mens du kører bilen”.

Niveau 3-automatiseret kørsel giver ifølge Society of Automotive Engineers (SAE) føreren mulighed for at slippe rattet og lave andre ting. Man kan se film, redigere e-mails, deltage i videoopkald og meget andet. Føreren vil ikke blive holdt ansvarlig, hvis der sker en ulykke, når systemet er aktiveret.

Niveauer for automatisering af selvkørende biler 

Bilers selvkørende niveau er defineret i 2014 af standardiseringsorganet SAE International.

  • Niveau 0: Ingen automatisering
  • Niveau 1: Førerassistance – fartpilot, adaptiv fartpilot, parkeringsassistent, vejbaneassistent
  • Niveau 2: Delvis automatisering – bilen overtager styring, men fører skal være opmærksom og have hænder på rattet.
  • Niveau 3: Bilen overtager styringen, men føreren skal være i stand til at kunne overtage styringen.
  • Niveau 4: Høj grad af automatisering. Føren må sove og forlade førersædet og i afgrænsede områder, hvor det er tilladt.
  • Niveau 5: Fuld automatisering. Kan køre helt uden menneskelig indgriben.

Se også: Sådan vurderes bilernes selvkørende egenskaber

Fra niveau 2 til 3 er der et stort spring, hvor biler herfra betragtens som selvkørende. På højeste niveau, niveau 5, er bilens helt selvkørende, behøver ikke et rat og kan “køres af” passagerer uden kørekort.

Virker kun ved op til 60 km/t

Der er dog den store ulempe, at “Personal Pilot L3” kun er godkendt til en hastighed op til 60 km/t. Det er altså ikke på den lange motorvejstrækning, at man kan slappe af og se en film.

Til at starte med vil teknologien kun være tilgængelig i Tyskland. “Personal Pilot L3”-pakken vil være mulig at tilkøbe fra december, hvor den vil koste 6.000 euro (44.700 kroner).

Se også: Hvad er en elbilforsikring?