BMW iX2 lanceret i billigere eDrive20-variant
I slutningen af 2023 blev BMWs X2-serie for første gang nogensinde helt elektrisk. Den nye BMW iX2 bød på nyt design og specifikationer a la SUV’en iX1. Nu kommer den billigere variant iX2 eDrive20.
Se også: Tilbud, leasing og test af elbiler i Danmark
En mere prisfornuftig BMW iX2
Godt nok er der endnu ikke kommet officielle danske priser på iX2, men BMW viste den frem allerede i oktober sidste år.
Dengang var det i varianten eDrive30, hvortil der nu kommer en billigere eDrive20. Her er der tale om en mindre kraftig variant, der dog byder på samme rækkevidde som den dyrere model.
I modsætning til de andre i X-serien, der er af typen SUV, er den nye iX2 en crossover. Det betyder, at den er lavere, ser mere sporty ud og er dertil også mere aerodynamisk.
Se også: Hvilke elbiler kommer i 2024, 2025 og 2026?
Rækkevidden i denne variant skulle være på cirka 449 kilometer og der er lidt over 200 hestekræfter, der driver baghjulene. iX2 eDrive30 har til sammenligning 313 hk.
Den nye iX2 får også BMWs nyeste infotainmentsystem i vesion iDrive 9. Den kan opdateres OTA og understøtter Android Auto og Apple CarPlay.
Se også: Specifikationer, priser og billeder af BMW iX2
Se også: Disse elbiler er Bedst i Test
Hvornår kommer BMW iX2 til Danmark?
Som sagt løftede BMW sløret for iX2 tilbage i oktober 2023, men den er endnu ikke landet i Danmark.
Den er dog lige på trapperne. BMW har fortalt, at iX2 lanceres herhjemme den 3. marts.
Se også: Hvilken ladeløsning til din elbil skal du vælge?
Hvad bliver prisen på BMW iX2?
Hvad bliver prisen på BMW iX2? Der er nemlig heller ikke en dansk pris endnu, som også forventes at blive afsløret den 3. marts. Vi har dog et bud på prisen.
Vi forventer, at iX2 bliver en anelse dyrere end iX1. BMW iX1 eDrive20 koster herhjemme fra 420.000 kroner. BMW iX2 forventes derfor at få en pris fra cirka 440.000 kroner.
Se også: Test, bedømmelse og anmeldelse af elbiler
Vi anbefaler:
Find den bedste forsikring til elbil
De billigste elbiler på vejene i Danmark