BMW Neue Klasse: Sådan er BMWs 2025-elbil

BMW forventer en stor forbedringer i deres kommende Neue Klasse-elbiler: Nyt aerodynamisk design, længere rækkevidde, hurtigere opladning og større bæredygtighed.

BMW Neue Klasse: Sådan er BMWs 2025-elbil

BMW har længe talt om deres kommende såkaldte “Neue Klasse” af elbiler, der lanceres i 2025, men det er først nu vi ser fremtidens BMW-design.

Se også: Kommende elbiler i 2025

BMW Neue Klasse: En serie af helt elektriske biler

BMW satser stort på de helt elektriske biler. Den kommende Neue Klasse-serie, som ikke har fået et endeligt navn, lanceres i 2025. Der er store forventninger hos BMW til de kommende elbiler, der vil byde på mange forbedringer. Samtidigt vil de introducere et nyt design, der er langt mere futuristisk end i dag.

Det er et meget anderledes design, men BMW har samtidig forsøgt at fastholde signaturelementer, så man kan se at det er en BMW.

Der er stort fokus på bæredygtighed i fremtidens BWW-elbil, hvor der er brugt genanvendte og fornybare materialer. Kabinerne vil være fri for læder og krom, hvilket i dag er beskriver den typiske BMW-kabine.

BMW fremviser på IAA Mobility 2023 i München en konceptbil, der definerer det nye kapitel for den tyske bilproducent. Her er de første billeder:

Se også: Sammenlign elbiler på specifikationer

Længere rækkevidde, hurtigere opladning

Der vil være mange forbedringer at finde i BMWs kommende elbiler, lover de. De vil blandt andet byde på et helt nyt iDrive infotainmentsystem med BMW Panoramic Vision, der er et stort head-up display på bilens forrude.

Neue Klasse-bilerne vil udstyres med nye batteriteknologi, der har langt større energitæthed. I kombination med nyudviklede dæk med lavere rullemodstand og et op til 25 procent mere aerodynamisk design, er der langt an til BMW’er med en meget lang rækkevidde. De nye batterier forventes at være helt op til 150 kWh store.

BMW Neue Klasse vil også understøtte 800 volt teknologi, hvilket er med til at give en meget hurtigere opladning.

Og selvfølgelig skrues der også op for ydeevnen. De kommende elbiler vil kunne have helt op til fire elmotorer, hvilket kan give langt over 1.000 hestekræfter.

Vi forventer at se mere til Neue Klasse i de kommende måneder. De nye elbiler fra BMW lanceres i løbet af 2025.

Se også: Billigste opladning hjemme?