BMW på vej med ny i3, iX3, iX4 og iX5
Den velkendte tyske bilproducent satser stort på elbiler, og har allerede nu et af de største sortimenter. Vi tager her et kig på rygterne om de næste fire elbiler fra BMW.
Se også: Kommende elbiler i 2024
Det er BMWs overordnede mål, at halvdelen af deres bilsalg skal være elektrisk inden 2030. I 2024 forventer BMW, at mindst hver femte af virksomhedens nye biler være fuldelektriske. I 2025 er det en fjerdedel og i 2026 cirka en tredjedel. BMW har store forventninger til deres kommende elbiler.
Næste generation af BMW i3 og iX3
BMW løftede sløret for iX3 tilbage i 2020. Modellen fik en mindre opdatering i 2021, men har stort set ikke ændret sig siden da. I forhold til nyere elbilmodeller fra BMW er iX3 efterhånden forældet.
Det kommer derfor ikke som en overraskelse, at BMW arbejder på en ny model. Den næste generation af forventes lanceret i 2025. Samme år lanceres den såkaldte “Neue Klasse” af elbiler, som BMW snakker meget om – måske er den nye iX3 blandt disse.
BMW vil også (endelig) lancere en ny generation af den lille i3, der forventes at gå væk fra hatchback-typen og i stedet blive til en lille sedan. Den forventes at være i stil med den kinesiske variant af i3. Der er endnu ikke et lanceringstidspunkt for denne.
X4- og X5-serien skal være elektriske
BMW har allerede en hel del elbiler på markedet: iX1, iX2, iX3, i4, i5, i7 og iX. 4- og 5-serien er allerede elektrificeret, men BMW vil også i fremtiden tilbyde en iX4 elektrisk crossover og en iX5 elektrisk SUV.
iX5 bliver den store luksuriøse og familievenlige SUV, hvor iX4 bliver en mere sporty crossover – dog stadig med god plads. Spørgsmålet er dog, hvor BMW iX5 og iX vil differentiere sig i fremtiden.
Hvornår disse lanceres er der desværre ikke rygter om endnu. Der er dog ingen tvivl om, at BMW har fart på udviklingen.
I 2025 lancerer BMW “Neue Klasse”, hvor der loves et stort spring frem for deres elbiler. Det betyder nye designlinjer, længere rækkevidde, hurtigere opladning, ny teknologi i bilerne og større bæredygtighed.
Se også: Test af elbiler
BMW i5 Touring kommer i 2024
BMW er på trapperne med en meget spændende elbil, som vi ser meget frem til. Det er stationcar-varianten af den ny i5, der lanceres i foråret til næste år.
Du kan læse mere om BMW i5 Touring her.
Se også: Se ifs tilbud på elbilforsikring