Vildt: Titusindvis har købt elbil til 600.000 kr. i blinde

Over 50.000 har forudbestilt denne elbil ubeset og uprøvet til over en halv million kroner, hvilket sender fabrikken på overarbejde. BMW’s nye iX3 er en gigantisk succes.

Vildt: Titusindvis har købt elbil til 600.000 kr. i blinde

BMW ser ud til at have ramt helt rigtigt med den nye iX3. Nu melder bilmærket om 50.000 kunder, der allerede har lagt en bestilling på den 600.000 kr. dyre SUV, selvom de aldrig prøvet at køre den.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af BMW iX3

BMW-fabrik arbejder på overtid

Efterspørgslen på den nye iX3 har været så massiv, at BMW har måttet fremskynde planerne for produktionen markant. Den helt nye fabrik i Debrecen, Ungarn, kører nu allerede i to holds skift for at kunne følge med de mange bestillinger, der er tikket ind siden de første ordrer blev åbnet i september.

Oprindeligt var det planen, at det andet skift først skulle indføres langt senere i bilens livscyklus, men de mange købere har tvunget den tyske bilproducent til at skrue op for tempoet her og nu. Det er et tydeligt tegn på, at BMW har ramt rigtigt med deres nye generation af elbiler, kaldet Neue Klasse.

BMW iX3

Se også: Alle elbiler fra BMW i Danmark

En historisk succes for Neue Klasse

Det er særligt imponerende, at de over 50.000 ordrer på iX3 er tikket ind på blot seks måneder. Her er der altså tale om en elbil, der herhjemme koster fra 599.900 kr.

Ifølge BMW’s topchef, Oliver Zipse, har mange af kunderne valgt at købe bilen uden overhovedet at have siddet i den først. Modellen er den første i den længe ventede Neue Klasse-serie og udgør nu en tredjedel af alle bestilte elbiler fra BMW i Europa.

Se også: Test af ny BMW iX3

En mere prisbillig variant af iX3 på vej

Lige nu er det topmodellen iX3 50 xDrive, der ruller af båndet, men BMW hviler ikke på laurbærrene. Senere på året introduceres en mere prisvenlig iX3 eDrive40-variant, som forventes at lokke endnu flere købere til med en skarpere pris.

BMW er ikke klar med en pris endnu, men vores forventning er, at den kan blive 70.000 kr., og dermed koste fra 529.900 kr. Den bliver dermed billigere end konkurrenterne Volvo EX60, Mercedes-Benz GLC EQ, og kan næsten matche Audi Q6 e-tron på pris.

Vi anbefaler:
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028
Test og anmeldelser af elbiler