BYD med nye skarpe leasingpriser på Dolphin, Seal U og Sealion 7

BYD overrasker med nye attraktive priser på leasing af elbiler Dolphin, Seal U og Sealion 7. Nu starter priserne ved 2.495 kr. per måned.

BYD med nye skarpe leasingpriser på Dolphin, Seal U og Sealion 7

Bilmærket BYD er klar med bedre leasingpriser på tre elbiler, heriblandt bybilen og hatchbacken Dolphin samt de to SUV’er Sealion 7 og Seal U. Vi tager her et kig på de nye priser.

Se også: Alle elbiler fra BYD i Danmark

Lavere månedlig pris og udbetaling på BYD Dolphin

En lavere pris på leasing finder man på den kompakte elbil BYD Dolphin. Nu koster leasing af en BYD Dolphin fra 2.495 kr. per måned. Man kan også vælge en lavere udbetaling.

BYD Dolphin er en bybil og elektrisk hatchback, der på trods af størrelsen imponerer med en rummelig kabine. BYD Dolphin har også en fin rækkevidde på over 400 km, høj komfort og masser af inkluderet udstyr.

Leasing af BYD Dolphin Comfort lyder på 2.895 kr. per måned med en udbetaling på 4.995 kr. Man kan også vælge en højere udbetaling på 14.995 kr. og kun betale 2.495 kr. per måned.

Inkluderet på aftalen, som løber over 36 måneder, er 10.000 km per år.

Se også: Pris, specifikationer og billeder af BYD Dolphin

BYD Seal U og Sealion 7 til under 4.000 kr.

Der er også skarpere priser på de større SUV’er og familiebiler fra BYD, Seal U og Sealion 7, der nu begge koster fra 3.995 kr. per måned.

Vi lægger ud med Sealion 7, der er den nyeste store SUV fra BYD. Der er her tale om en stor og meget veludstyret SUV, der er oplagt som familiebil.

Leasing af BYD Sealion 7 kostede tidligere fra 4.795 kr. per måned, men er nu nede i 3.995 kr. per måned med en udbetaling på 14.995 kr. Det skyldes, at man nu kan lease basismodellen Sealion 7 Comfort, der byder på 420 km rækkevidde.

Se også: Pris, specifikationer og billeder af BYD Sealion 7

Også SUV’en Seal U kan leases fra 3.995 kr. per måned med samme udbetaling. Designmæssigt har Seal U et lidt mere traditionelt SUV-look. Fordelen ved Seal U er, at man her får Design-modellen med mere udstyr og længere rækkevidde på op til 500 km.

Se også: Pris, specifikationer og billeder af BYD Seal U

Billeder af BYD Dolphin, Sealion 7 og Seal U

Alternativer til BYD Dolphin, Sealion 7 og Seal U

BYD frister altså med lavere leasingpriser på tre af deres elbiler. Du skal dog huske på, at der er flere gode alternativer til dem, som i også bør overveje.

BYD Dolphin får 79 ud af 100 i test. De bedste alternativer er Renault 5 E-Tech Electric, MG MG4 Electric og Volkswagen ID.3.

BYD Sealion 7 og Seal U får henholdsvist 79 og 75 ud af 100 i test. De bedste alternativer er Tesla Model YKia EV6Xpeng G6.

Se også: Alle elbiler i Danmark af typen SUV

Vi anbefaler:
Elbiler Bedst i Test
Stor test: Her er de bedste SUV’er
Guide til billigste ladeboks for elbiler