BYD vil bygge fire elbiler i Europa

BYD vil på deres nye fabrik i Ungarn producere fire elbiler til det europæiske marked. Heriblandt to velkendte og to helt nye modeller i Europa.

BYD vil bygge fire elbiler i Europa

I starten af 2024 afslørede verdens største producent af elektriske biler, kinesiske BYD, at de ville flytte produktionen af elbiler til det europæiske marked til Europa. Nu fortæller BYD hvilke modeller, der er tale om.

Se også: Test og anmeldelser af nyeste elbiler

Disse bliver BYDs første europæisk byggede elbiler

Kinesiske BYD er godt i gang med at bygge en fabrik i Ungarn, hvor der skal samles biler til det europæiske marked.

Fabrikken, der bygges i Szeged i Ungarn, står klar til produktion af elbiler i slutningen af 2025. Den bliver den første af sin slags, der bygges af en kinesisk bilvirksomhed i Europa. Anlægget vil benytte den mest avancerede globale teknologi og højt automatiserede produktionsprocesser.

Men hvilke elbiler vil BYD samle i Europa til det europæiske marked? Det svarer BYD nu på.

I første omgang vil BYD producere Atto 3 og Dolphin i Europa. BYD Atto 3 er en kompakt SUV med en pris fra cirka 285.000 kr. BYD Dolphin er en lille bybil af typen hatchback, der koster fra cirka 235.000 kr.

Udvidelsen til Europa stopper ikke her, for BYD bygger også en fabrik til batteriproduktion i Europa, som kan levere batterier til den europæiske elbilproduktion. Så skal BYD blot importere battericeller fra Kina.

Se også: Sammenlign priser, specifikationer og kvalitet på elbiler

To helt nyt BYD-elbiler kommer til Europa

I samme omgang har BYD afsløret, at de introducerer to nye elbiler i Europa – disse skal også produceres på fabrikken i Europa.

BYD vil først og fremmest introducere Seagull i Europa, der er deres mindste og billigste elbil. Vi har tidligere gættet på, at en Seagul – eller Dolphin Mini, som sandsynligvis bliver dens europæiske navn – vil koste fra cirka 150.000 kr. i Danmark.

Dolphin Mini kan altså meget vel blive Danmark billigste elbil.

Se også: Specifikationer, pris og billeder af Dolphin Mini

Dertil forventes BYD også at introducere modellen Yuan Up i Europa, som også skal bygges i Europa. Denne model, der forventes at få navnet Atto 2, er en kompakt SUV – mindre end Atto 3. Også denne forventes at blive meget billig.

Mobilsiden.dk har kontaktet BYD Danmark for at høre, om de to nye elbilmodeller kommer til Danmark og hvornår de forventes introduceret, men afventer fortsat svar fra producenten.

Se også: Specifikationer, pris og billeder af BYD Atto 2 

Perspektivering

Med europæisk bil- og batteriproduktion kan BYD omgå de højere toldafgifter på elbiler, spare ressourcer på transport af bilerne fra Kina til Europa og opnå stordriftsfordele.

Spørgsmålet er, hvad forbrugerne kan få ud af BYDs ekspansion i Europa. Det kan betyde, at BYD som minimum kan fastholde de attraktive priser, som man finder på deres elbiler nu.

I bedste fald kan BYD endda sænke priserne på deres elbiler i Europa. BYD har i stor grad været med til at presse priserne på elbiler ned i Europa, men sælger samme elbilmodeller i Kina til en tredjedel af prisen.

Se også: De bedste elbiler i Danmark lige nu

Vi anbefaler:
De fem bedste elbiler der kan leases for 3.000 kroner
Seneste nyt om elbiler, der kommer i 2024, 2025 og 2026
De bedste elbiler i Danmark lige nu
Guide til billigste ladeboks for elbiler