Fisker i modvind: Dårlige anmeldelser og styrtdykkende aktiekurs
Det kører ikke på skinner for elbilproducenten Fisker, som danske Henrik Fisker står bag. Fisker har modtaget en advarsel fra den amerikanske fondsbørs, der truer med afnotering.
Se også: Sammenlign, se priser og bedømmelser på elbiler
Fisker-aktien er faldet med 97,5 procent
Aktien er styrtdykket siden 2021, hvor Henrik Fisker viste elbilen Ocean frem, og den handles nu til kun 0,63 dollar. Det er et fald på hele 97,5 procent.
Værre er det, at aktien i gennemsnit er lukket til under 1 dollar 30 dage i træk. Det betyder nemlig, at Fisker nu risikerer en afnotering på den amerikanske fondsbørs.
Skal Fisker forblive på børsen skal de inden 6 måneder er gået, få aktiekursen op på mindst 1 dollar i gennemsnit over 30 handelsdage.
Fisker har kæmpet med at få leveret biler til kunderne og med utallige fejl på dem. Du kan læse mere om disse fejl i Fisker Ocean her.
Se også: Vælg den rigtige forsikring til din elbil
Fisker har for nylig fremvist en plan for kommende softwareopdateringer, som skal forbedre infotainmentsystemet og andre funktioner i bilerne.
Selvom det var mindre end en fjerdedel af den oprindelige forventning, fik Fisker produceret mere end 10.000 køretøjer i 2023. Dog blev kun omkring 4.700 af disse leveret til kunderne.
Fisker har solgt 6 biler i januar 2024 og 296 biler i alt siden leveringerne startede sidste år i Danmark.
I internetforums finder man utallige tråde fra folk, der har ventet længe på at få leveret deres Fisker Ocean.
Se også: Elbiler Bedst i Test i Danmark
Dårlige test af Fisker Ocean
Det hjælper ikke på situationen hos Fisker, at negative test af Ocean dukker op lige nu. Her er det specielt en test af Marques Brownlee, også kendt på Youtube som MKBHD, der har fået meget opmærksomhed.
Videoen på Youtube blev publiceret for 3 dage siden og er nu set mere end 2,1 millioner gange. I videoen fortæller Marques Brownlee om de mange udfordringer han har haft med Ocean. Han siger også, at han ikke ville have en Ocean, selvom han fik den gratis.
På samme tid har Carwow publiceret deres test af Fisker Ocean, der er mere positiv. De klager dog også over mange softwarefejl og konkluderer, at man kan have Fisker Ocean med i overvejelserne, når man kigger efter en elektrisk familiebil.
Se også: Kommende elbiler i 2024, 2025 og 2026
Vi anbefaler:
De billigste elbiler på vejene
Elbiler, der er bedst til prisen