Ford investerer milliarder i Europas elbilmarked

Ford kæmper en brav kamp for at kunne være med på det europæiske elbilmarked. Nu skal en milliardinvestering hjælpe det amerikanske bilmærke.

Ford investerer milliarder i Europas elbilmarked

Ford, der kæmper for at holde trit med elbilmarkedet i Europa, satser på at kunne konkurrere bedre med en milliardinvestering.

Se også: Priser, specifikationer og bedømmelser på populære elbiler

Ford investerer 33 mia. kr. i det europæiske elbilmarked

Med yderligere 4,4 milliarder euro (32,8 mia. kr.) i finansiering håber Ford at vende udviklingen på det europæiske bilmarked.

Med denne investering skal Ford bedre kunne konkurrere på specielt billigere elbiler, hvor mange andre bilproducenter har introduceret og er på vej med billigere elbiler.

Med “betydelige tab” i løbet af de sidste par år er Ford nu i gang med at omstrukturere sin forretning i Europa for at reducere omkostningerne og forenkle driften.

Tilbage i november sagde den amerikanske bilproducent, at de planlagde at skære yderligere 4.000 job i Europa inden 2027 og gav skylden på “lavere efterspørgsel end forventet” og et stigende pres fra nye elbiler på markedet, herunder kinesiske mærker som BYD og MG.

I en erklæring sagde Ford, at den nye kapitalindsprøjtning vil hjælpe med at reducere gælden på Fords fabrikker i Tyskland og finansiere en flerårig forretningsplan.

Se også: Elbiler Bedst i Test i Danmark

Ford i mangel på billigere elbiler

Den billigste elbil fra Ford i Danmark er i øjeblikket Ford Explorer, der koster fra 299.990 kr., hvor konkurrenternes koster helt ned til 170.000 kr.

Ford er på vej med Ford Puma Gen-E, der er en bybil og lille elbil – og sandsynligvis Fords billigste. Ford løftede sløret for Puma Gen-E tilbage i starten af december 2024, men er hverken klar med priser eller bilen i Danmark endnu.

Se også: Specifikationer, priser og billeder af Ford Puma Gen-E

Alternativer

Hvilke alternativer er det til Ford Puma Gen-E? Her er der for eksempel MG4 ElectricBYD DolphinJeep AvengerMazda MX-30 samt de to billigere elbiler Hyundai Inster og Citroën ë-c3.

Se også: De billigste elbiler i Danmark i 2025

Vi anbefaler:
Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den