Ford Puma Gen-E lanceret: Specifikationer og forventet pris

Ford har netop lanceret Puma som ren elbil. Ford Puma Gen-E er rummelig, effektiv og har stort bagagerum og rækkevidde op til 376 km.

Ford Puma Gen-E lanceret: Specifikationer og forventet pris

Ford har løftet sløret for deres mindste elbil til dato. Ford Puma Gen-E er en kompakt, men alligevel usædvanligt rummelig bybil med lovende specifikationer.

Se også: Specifikationer, priser og billeder af Ford Puma Gen-E

Specifikationer på Ford Puma Gen-E

Ford har lanceret deres mindst og sandsynligvis også billigste elbil til dato. Vi tager her et kig på specifikationerne på Ford Puma Gen-E.

Ford Puma Gen-E er en bybil i et SUV-design, som minder om en Mach-E, der er krympet i vask. Puma Gen-E byder på fem siddepladser og et overraskende stort bagagerum. Lad os dykke lidt ned i specifikationerne.

Puma Gen-E er udstyret med et 43 kWh batteri. Det lyder småt, men den har faktisk en rækkevidde på op til 376 km.

Ifølge Ford er Puma’en nemlig en meget effektiv elbil med et forbrug på kun 13,1 kWh, og vil derfor være blandt de absolut mest effektive elbiler på markedet.

Puma Gen-E byder i basismodellen på en 12 tommer infotainmentskærm med SYNC4-software, og der understøttes trådløs Apple CarPlay og Android Auto.

Der er også 17-tommer alufælge, Fuld LED-forlygter med automatisk fjernlys, flerfarvet kabinebelysning, eksklusivt materiale i døre og instrumentpanel, 6 højtalere, bakkamera og flere avancerede førerassistent-teknologier såsom fartpilot, vognbaneadvarsel og hastighedsskiltgenkendelse.

Se også: Hvilke elbiler har det laveste forbrug? Se stort overblik

Specifikationer på Ford Puma Gen-E

Ydeevne 168 hk
Drejningsmoment 290 Nm
Rækkevidde Op til 376 km (WLTP)
Opladning 10-80 % på 23 minutter
Forbrug 13,1 kWh/100 km
Tophastighed 160 km/t
Acceleration (0-100 km/t 8,0 sek.
Vægt Køreklar vægt: 1.563 kg
Tilladt totalvægt: 2.015 kg
Trækkraft 750 kg
Dimensioner 4.214 x 1.805 x 1.555 mm (b x l x h)
Akselafstand 2.588 mm
Bagagerum 574 liter
Frunk 43 liter
Skærme 12,0 tommer infotainmentsksærm med SYNC 4
12,8 tommer førerskærm
Andet 6 højtalere og 17 tommer hjul

Se også: Alle elbiler fra Ford på de danske veje

Billeder Ford Puma Gen-E

Pris på Ford Puma Gen-E?

Hvad kommer Ford Puma Gen-E til at koste i Danmark? Ford har endnu ikke løftet sløret for en pris i Danmark, men den koster fra kun 29.995 pund i Storbritannien. Vi forventer derfor, at Ford Puma Gen-E kan blive en af de billigste elbiler herhjemme.

Batteriet er stadig den dyreste komponent i elbiler. Med det lille batteri i Puma Gen-E kan Ford sandsynligvis ramme et meget attraktivt prisniveau.

Vi forventer, at Ford Puma Gen-E vil koste fra cirka 200.000 kr. i Danmark.

De første Ford Puma Gen-E forventes at lande i Danmark i marts 2025.

Se også: De billigste elbiler i Danmark

Alternativer til Ford Puma Gen-E

Hvilke alternativer er det til Ford Puma Gen-E? Her er der for eksempel MG4 Electric, BYD Dolphin, Jeep Avenger, Mazda MX-30 samt de to billigere elbiler Hyundai Inster og Citroën ë-c3.

Vi anbefaler:
Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Se bedste forsikring til elbiler hos if