Fra 2027 skal EU godkende elbilproducenternes batterier
EU vil have større synlighed omkring råmaterialer og fremstillingen af batterierne i elbiler, inden de kommer ind på det europæiske bilmarked. Bilerne skal udstyres med et såkaldt “batteripas”.
Se også: Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler
Det skal blive let at tjekke batteriet i elbiler
Det vælter ind med både nye elbiler og bilmærker i Europa. Det er en spændende tid, hvor udvalget bliver større, elbilernes bedre og priserne falder.
Det er dog ikke alle elbilproducenter, der har styr på deres forsyningskæde og er transparente omkring produktion og råmaterialer, tyder det på. Derfor vil EU indføre et batteripas til elbiler i Europa.
Batteripasset vil være knyttet til stelnummeret på bilen. Blot ved scanning af en QR-kode får man adgang til detaljerede oplysninger om råmaterialernes kilder og beskaffenhed før fremstillingen, sammen med detaljer efter fremstillingen, såsom kapacitet og tilstand.
Se også: De bedste elbiler i Danmark lige nu
Tiltaget er en del af EU’s nye batteriforordning, som kræver, at batteri- eller bilproducenten (afhængigt af hvem der har produceret batteriet) oplyser om CO2-udledningen fra produktionen og gradvist inkluderer større andele af genbrugsmaterialer frem mod 2035, hvor EU vil forbyde salg af nye biler med forbrændingsmotor.
Batteripas vil kaste lys over ofte uigennemskuelige og udskiftelige forsyningskæder og give større gennemsigtighed og mulighed for at granske præproduktionsprocessen.
“Mange elbilproducenter kender ikke deres forsyningskæde, og skifter ofte leverandørerne tre eller fire gange om året, baseret på kontrakterne, som, især i mellemklassen, skifter baseret på lavere omkostninger,” siger Ellen Carey, Chief External Affairs Officer hos Circulor, som specialiserer sig i synlighed i forsyningskæden og skaber batteripas.
Se også: Elbiler, der er bedst til prisen
Batteripasset giver information om materialer, holdbarhed og mere
Passet skal for eksempel afsløre kilderne til kobolt, grafit, litium, glimmer og nikkel. Producenterne vil få adgang til alle oplysninger i et batteripas, mens andre parter vil være begrænset i, hvad de kan se.
“Ikke alle får adgang til de samme data,” siger Carey. “Bilproducenten får alt at se. Bilkøberen kan se de generelle oplysninger, måske nogle af oplysningerne om forsyningskæden og i hvert fald kapacitetstilstanden og sundhedstilstanden.
Præcis hvilke informationer batteripasset skal indeholde er ikke fastlagt af EU endnu.
Der er indtil videre foreslået at inkludere 90 informationer i et pas på tværs af syv kategorier: generel information om batteriet og producenten; compliance, certificeringer og mærkning; batteriets CO2-fodaftryk; due diligence i forsyningskæden; batteriets materialer og sammensætning; cirkularitet og ressourceeffektivitet; samt ydeevne og holdbarhed.
Se også: Rygter om nye elbiler i 2023, 2024 og 2025
Batteripasset på elbiler indføres i 2027
Bilproducenter, der opererer i EU, skal fra februar 2027 sikre, at der er batteripas på deres elbiler.
Se også: Se ifs tilbud på elbilforsikring
Vi anbefaler:
Billigste hjemmeopladning og ladeboks
Find den bedste og billigste forsikring til elbil