Test, bedømmelse og pris på Hyundai Inster

Inster er en lille, men praktisk bybil i SUV-design med god rækkevidde til meget lav pris. Hyundai Inster får 75 ud af 100 i test.

Test, bedømmelse og pris på Hyundai Inster

Hyundai Inster er en kompakt, men rummelig elektrisk bybil med et SUV-design, der med en meget lav pris må forvente at kunne friste mange danskere til at skifte til elbil. Læs test af Hyundai Inster her.

Se også: Alle elbiler i Danmark fra Hyundai

Kort om Hyundai Inster

Der er ingen tvivl om, at den lille Hyundai Inster er blandt de mest lovende nye elbiler i 2025. Det er den blandt andet fordi, den er en af de allerbilligste elbiler i Danmark.

Inster er en bybil i et SUV-desiden, der med en længde på 3,83 meter og bredde på 1,61 meter en af de mindste elbiler herhjemme. Der er plads til fire personer i en Inster og bagagerummet byder på 280 liter.

Hyundai har gjort meget ud af at få det optimale ud af pladsen i Inster, hvor kabinen byder på stor fleksibilitet. For eksempel kan bagsæderne trækkes frem eller tilbage, alt efter om der skal være mere bagageplads eller bagsædeplads.

Inster tilbydes med enten et 42 eller 49 kWh batteri, som giver en rækkevidde på 320 til 370 km. Hurtigopladning (DC-ladning) med 120 kW eller højere tager fra 10-80 % 30 minutter, uanset batteristørrelse.

Inster er ganske veludstyret i basismodellen, men der kan tilvælget mere udstyr.

Med til en Inster hører en 5 års garanti uden kilometerbegrænsning.

Prisen på Hyundai Inster starter ved 179.995 kr.

Er Hyundai Inster den bedste lille billige elbil? Du kan læse mere om de gode og dårlige ting ved Inster i denne test, hvor vi også giver den en samlet bedømmelse og viser de bedste alternativer.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Hyundai Inster

Konklusion på test af Hyundai Inster

Hyundai Inster ender i vores test med en score på 75 ud af 100. Det giver Inster  den samlede bedømmelse “god”.

Med en testscore på 75 er Hyundai Inster den bedste hatchback under 200.000 kr. og den 7. bedste under 300.000 kr., og den 9. bedste blandt alle elbiler i bybil-klassen.

Når det gælder en sammenligning af pris, byggekvalitet, materialer og udstyr klarer gør Hyundai Inster det virkelig godt. Man får exceptionelt meget elbil for pengene i Hyundai Inster. Læs mere om Kvalitet/Pris Ratio.

OBS: Denne anmeldelse samt fordele og ulemper er baseret på testresultater fra internationale anerkendte bilmedier. Når vi selv får fingrene i Hyundai Inster opdaterer vi denne test med vores egne indtryk og billeder.

Se også: Test og sammenligning af alle elbiler i Danmark

 

Billeder af Hyundai Inster

Det gode ved Hyundai Inster

Hyundai har formået af udnytte pladsen i Inster på imponerende vis. Inster er en lille bil, men den er samtidig overraksende rummelig og kabinen er meget alsidig.

En rækkevidde på 320-370 km for en lille bybil er godt og opladning er tilfredsstillende hurtig til, at man også vil køre lange tur i den. Dertil har Inster vist sig at være en ganske effektiv elbil.

Man får meget udstyr i en basisudgave af Inster, men man bør dog overveje Advanced, der blandt andet byder på LED-lygter, justerbare bagsæder og mere. Kabinen er i velkendt god og veludført Hyundai-kvalitet.

Infotainmentsystem tilbyder kablet Android Auto og Apple CarPlay, hvilket mange vil sætte pris på.

5 års garanti uden kilometerbegrænsning er en rigtig flot garanti, som slår de fleste konkurrenter.

Se også: Test og bedømmelser på alle nye elbiler

Dette kunne være bedre ved Hyundai Inster

Inster er en smal bil og der er kun fire siddepladser. Det er kort sagt umuligt at have fem personer i den.

Betyder en god køreoplevelse meget for dig, er Inster måske ikke det rigtige valg. Med 71,1 kW (97 hk) motorydeevne og blød undervogn er der ikke meget sport over den. Til gengæld er den komfortabel og stille.

I forhold til andre elbiler i Hyundais sortiment har Inster et nedgraderet infotainmentsystem og skærme, og Apple CarPlay og Android Auto er heller ikke trådløst.

Se også: Alle elbiler i bybil-klassen i Danmark

Alternativer til Hyundai Inster

Velkommen til den lille Hyundai Inster i Danmark, som vi ser frem til selv at testkøre. Blandt alternativerne i prisklassen er elbiler som Citroën ë-c3 samt de lidt større og dyrere Mazda MX-30, MG4 Electric og BYD Dolphin.

Se også: De billigste elbiler i Danmark