Køb elbil og få et års gratis opladning
BYD frister danske bilkøbere med et godt tilbud på bybilen og hatchbacken Dolphin og SUV’en og familiebilen Seal U. Lige nu får du gratis opladning i et helt år.
Se også: Se BYDs udvalg af elbiler i Danmark
1 års gratis strøm til ny elbil
Går i med overvejelser om at skifte til elbil, kan dette tilbud fra bilmærket BYD sandsynligvis friste. Lige nu giver BYD ved køb af en Dolphin eller Seal U et års gratis opladning.
Med i købet får man 1 års gratis Clever One opladningsabonnement i Danmark plus standardinstallation af Clever ladeboks derhjemme, men kun i perioden 1. september til og med den 30. november 2024 eller så længe lager haves. BYD har også et lignende tilbud på Atto 3.
I tilbuddet får man gratis standardinstallation af hjemmeladeboks. Desuden skal bilen være indregistreret inden den 31.12.2024. Ønsker man ikke hjemmeladeboks, benytter man blot Clever ladebrikken til at lade på Clevers offentlige ladenetværk i Danmark.
Man kan vælge mellem BYD Dolphin i Design-varianten og Seal U i varianterne Design og Comfort.
Dolphin er en elektrisk bybil og hatchback, der overrasker med dens rummelige kabine og masser af standardudstyr. Dolphin opnår en score på 79 ud af 100 og er samlet set en god elbil. Læs test af BYD Dolphin. Dolphin Design koster fra 249.995 kr.
Se også: Pris, specifikationer og billeder af BYD Dolphin
Seal U er en elektrisk SUV og familiebil, der byder på masser af plads, høj komfort og meget udstyr. Seal U scorer 75 ud af 100 i test og er samlet set en god elbil. Læs test af BYD Seal U. Seal U koster fra 319.995 kr.
Se også: Pris, specifikationer og billeder af BYD Seal U
Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
BYD er i offensiven
Det kinesiske bilmærke BYD har fået stort fokus på det europæiske marked, hvor der er flere penge at tjene på elbilerne end på hjemmemarkedet. BYD har allerede nu fem modeller på det europæiske og danske marked og flere er på vej.
Senere i år forventes BYD at introducere elbilen Dolphin Mini, der med en pris fra 150.000 kr. bliver en af de billige elbiler i Danmark. BYD har også lanceret hatchbacken Seal 06 GT i Kina, som vi forventer lander herhjemme i løbet af 2025.
Derudover vil BYD bygger fabrikker uden for Kina, hvor der skal bygges elbiler. BYD har startet produktionen i Thailand og fabrikker i Ungarn og Tyrkiet er undervejs.
Salget af elbiler går frem hos BYD, der nu er verdens anden største producent. BYD overtog Tesla i december sidste år, men måtte derefter igen vige pladsen til den amerikanske elbilproducent. Der er dog ingen tvivl om, at Tesla er i sigtekornet hos BYD, som kan gå hen og blive verdens største elbilproducent senere i 2024.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Vi anbefaler:
Find bedste forsikring til elbiler
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den