MG ES5 lanceret: Ny billig SUV
Elbilen ZS EV fra MG trænger desperat til en overhaling – og nu er den her. MG har løftet sløret for ES5, der er efterfølger til ZS EV.
Se også: Sammenlign alle elbiler i Danmark
Nyt navn, nyt design og bedre specifikationer
Rummelig elbil til en lav pris? MG viser deres nye bedste bud på en billig kompakt SUV frem. Den nye ES5 byder på et nyt design fra MG, bedre specifikationer og mere plads.
MG ES5 er baseret på samme platform som hatchbacken MG4 og byder derfor på mange af de samme specifikationer.
Længde, bredde og højde måler henholdsvis 4.476, 1.849 og 1.621 mm, og akselafstanden er 2.730 mm. Det betyder, at ES5 er større end ZS EV på alle leder og kanter.
Ydeevnen kommer fra en elektrisk motor bagakslen, der yder op til 125 kW (168 hk) og et maksimalt drejningsmoment på 250 Nm. Accelerationstiden fra 0 til 100 km/t er 8 sekunder og tophastigheden kan nå 170 km/t.
ES5 tilbydes med et 49,1 kWh eller 62,2 kWh batteri, der giver en rækkevidde i CLTC på 425 km, 515 km og 525 km. Rækkevidden efter WLTP-standarden vil være kortere.
MG påstår, at den nye ES5 har verdens tyndeste batteripakke på 110 mm.
Indvendigt i kabinen er der også store opgraderinger at se – også i forhold til MG4 Electric. Designet er bedre og infotainmentskærm er større og med nyt infotainmentsystem.
Se også: Specifikationer, billeder og pris på MG ES5
Pris på MG ES5
Hvad koster en MG ES5? Der er endnu ikke en officiel pris, men MG ES5 forventes at koste mellem 100.000 og 150.000 kinesiske yuan. Vi forventer derfor en dansk pris mellem 250.000 til 270.000 kr.
Dermed vil den nye MG ES5 være konkurrent til elbiler som Kia EV3, Hyundai Kona Electric, Kia Niro EV og BYD Atto 3.
Se også: Se MG’s udvalg af elbiler i Danmark
Billeder af MG ES5
Se også: De billigste elbiler på vejene