Renault Clio skal genfødes som lille elektrisk familiebil

Kommende Renault Clio får helt nyt design og vil selvfølgelig være tilgængelig som ren elbil. Den placerer sig mellem Renault 5 og Megane.

Renault
Renault Megane E-Tech Electric

Renault har fart på udviklingen af nye elbilmodeller. Netop er den lille Renault 5 lanceret og nu kommer nyheden om en elektrisk Clio, der nu skal være en lille elektrisk familiebil.

Læs ogsåFind elbilen til dit behov

En lille elektrisk familiebil fra Renault

Renault er på vej med endnu en lille og prisbillig elbil. Denne gang er det modellen Clio, der kommer som en ren elektrisk bil, men vil samtidig blive tilgængelig som hybrid.

Den elektriske Clio vil ligesom Renault 5 benytte den nye Ampr Small-platform, mens versionen med forbrændingsmotor fortsat vil bruge CMF-B-arkitekturen, som ligger til grund for den nuværende Clio.

Størrelsesmæssigt vil Clio placerer sig mellem Renault 5 og Megane. Direkte konkurrenter er Peugeot e-208, BYD Dolphin og MG4 Electric. Clio’en vil være 20 mm længere end 5’eren, hvilket bringer den nogenlunde på linje med den nuværende Clio, som måler 4053 mm fra kofanger til kofanger. Den lille forøgelse vil ikke være synlig udvendigt, men skulle give mulighed for en mærkbar forøgelse af lastkapaciteten og benpladsen bagi.

Angiveligt får den et helt nyt design, der er i stil med de nye Megane og Scenic.

Læs ogsåNye elbiler i 2026, 2027 og 2028
Renault Scenic
Læs ogsåGlæd dig til disse 10 billige elbiler til 140.000-200.000 kr.

Renault Clio som elbil lander i 2026

Hvornår kommer Clio som ren elbil? Den forventes lanceret i løbet af 2025, og vil være klar til salg i 2026. Prisen på den elektriske Clio forventes at lande omkring 230.000 kroner.

Renault har hurtigt udbygget sortimentet af elbiler. Den mindste er Renault Twingo, der er efterfulgt af Renault 5, Renault Clio, Renault Megane og Renault Scenic. Det er dog også nødvendigt for de europæiske bilmærker, at kunne tilbyde billige elbiler, mener Luca de Meo, der er administrerende direktør for Renault.

Han mener samtidig, at europæiske bilproducenter kan få brug for EU-støtte, hvis de skal have en chance mod kinesiske producenter.

Læs ogsåFind elbilen til dit behov

Vi anbefaler:
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Test og anmeldelser af elbiler i Danmark
Her er de absolut billigste elbiler på de danske veje