Elon Musk vil rydde op hos Tesla

Tesla skal have en komplet organisatorisk forårsrengøring, hvis det står til Elon Musk. Han mener, at det er nødvendigt, hvis Tesla fortsat skal være konkurrencedygtige.

Elon Musk vil rydde op hos Tesla

Elon Musk vil give Tesla en “komplet organisatorisk opdatering”. Ifølge ham er det nødvendigt for at Tesla kan ”nå det næste niveau”.

Faktisk er han allerede gået i gang med at rydde op hos Tesla. Han har meldt ud, at 10 procent af medarbejderne i Tesla skal fyres. Det svarer til 14.000 stillinger, og de første medarbejdere har allerede fået besked.

Se også: De bedste elbiler i Danmark lige nu

Tesla er presset af kinesiske producenter

Elon Musk skriver på X, at det er nødvendigt at foretage en “komplet organisatorisk opdatering” cirka hvert femte år. Han præciserer ikke, hvad han mener, men fyringen af 14.000 medarbejdere ud af 140.000 på verdensplan må siges at være en voldsom omgang.

Økonomisk er Tesla inde i en hård periode. Det er især konkurrencen fra kinesiske elbilproducenter, der presser Tesla. Det er producenter som BYD og Geely (Volvo, Polestar, Smart), der formår at producere og sælge mange billige elbiler især i Kina.

I et notat til medarbejderne skriver Elon Musk, at Teslas “hurtige vækst” har resulteret i “overlapning af roller og jobfunktioner på visse områder”. Det vil sige, at der er en række medarbejdere, som nu er overflødige, og som derfor må fyres.

“Der er ikke noget, jeg hader mere, men det skal gøres. Det vil gøre os i stand til at være slanke, innovative og sultne efter den næste vækstfasecyklus,” skriver han på X.

Se også: Alle elbiler fra Tesla i Danmark

Frygter kinesisk dominans

I januar sagde Elon Musk til investorer, at “de kinesiske bilfirmaer er de mest konkurrencedygtige bilfirmaer i verden”.

Han mener ligefrem, at den kinesiske dominans kan være dræbende for alle andre elbilproducenter:

“Hvis der ikke etableres handelsbarrierer, vil de stort set nedbryde de fleste andre bilfirmaer i verden,” sagde han.

Se også: Sammenlign priser, specifikationer og kvalitet på elbiler

Ulovlig kinesisk statsstøtte

Både den amerikanske regering og EU mistænker, at de kinesiske elbilproducenter får god hjælp af den kinesiske stat. Faktisk så god hjælp, at begge instanser er ved at undersøge, om der er tale om ulovlig statsstøtte.

Hvis det viser sig at være tilfældet, vil både EU og USA sandsynligvis indføre højere told på elbiler importeret fra kinesiske Kina.

Se også: BYD fik milliarder i statsstøtte fra Kina