Ny Tesla Supercharger V4 lader med op til 350 kW
Indtil nu har man på Tesla Supercharger-lynladestationer kunnet lade med en maksimal effekt på op til 250 kW, men udrulningen af en opdateret ladestander er allerede i gang. Med de den nye Supercharger V4 kan Tesla endelig matche lynladestandere fra konkurrenterne.
Se også: Sammenlign elbiler med hurtigste opladning
Supercharger V4 har nyt design og højere ladeeffekt
Tesla har ikke meldt noget officielt ud om Supercharger V4, men nu specifikationerne dukket op i detaljer i en byggeansøgning til en ny lynladepark i Storbritannien.
Den bekræfter at den nye Supercharger V4 kan har en maksimal ladeeffekt på 350 kW, hvor den nuværende V3 kun opnår 250 kW.
250 kW er stadig fornuftigt, men konkurrenterne tilbyder op til 350 kW, som flere elbiler efterhånden også kan udnytte. Derfor er det gode nyheder, at den nye Supercharger V4 også kan opnå 350 kW, selvom de ikke har elbilmodeller, der kan udnytte den højere ladeeffekt.
Der går dog samtidig rygter om, at den den nye Supercharger V4 nogle steder kan have en effekt på helt op til 600 kW, men det må tiden vise.
Se også: Alle elbiler fra Tesla
Nye elbiler fra Tesla kan få hurtigere opladning
Med de hurtigere Supercharger V4 på vej flere steder i Europa, kan man spekulere i, at de rygtede nye elbilmodeller fra Tesla vil tilbyde hurtigere opladning.
Tesla er på vej med en ny Model 3, en ny Model Y og en mindre og billigere elbil, som stadig er meget hemmelig.
Udrulningen af Supercharger V4 er startet
Tesla er allerede gået i gang med at sætte de nye hurtigere ladestandere op. De første V4-lynladestandere blev aktiveret i Holland og senest er der nyt om dem i Storbritannien. Mon ikke også snart de første kommer til Danmark, hvor Tesla er godt i gang med at udbygge Supercharger-lynladenetværket.