Tesla frister med billigt billån på Model Y

Nu kan du spare mange penge ved at købe alle varianter af Tesla Model Y med et billigt billån med med 0 procent fast nominel rente i de første 36 måneder.

Tesla frister med billigt billån på Model Y

Tesla er klar med et godt tilbud til dig, der overvejer at købe verdens mest solgte elbil, Tesla Model Y. Tesla introducerer nemlig et billigt såkaldt knæklån med 0 procent fast nominel rente i de første 36 måneder. Tilbuddet gælder alle fire varianter af Model Y.

Se også: Se priser, specifikationer og billeder af Tesla Model Y

Spar 22.000 kr. på billån

Las og kigge nærmere på tilbuddet med afsæt i basismodellen Model Y baghjulstræk, som har en kontant pris på 329.990 kr.

Det nye tilbud på finansiering er et 10-årigt billån med en udbetaling på 65.998 kr. (20 procent) og en månedlig rate på 2.314 kr. med en fast debitor rente på 0 procent i de første 36 måneder. I de efterfølgende 84 månedlige rater tilbagebetales 2.688 kr. med en fast debitor rente på 4,50 procent.

Det giver en samlet ÅOP på 3,21 procent. Det samlede beløb, der skal betales tilbage, er dermed 309.852 kr. De samlede omkostninger – det vil sige udbetaling og finansiering – løber op i 375.850 kr. De samlede kreditomkostninger udgør altså 45.860 kr.

Kreditomkostningerne er 22.603 kr. lavere end en lignende kampagne på Model Y i januar, hvor der var en nominel fast rente på 1,99 procent de første 36 måneder. Da var Tesla Model Y med baghjulstræk også 15.000 kr. dyrere.

Se også: Se Teslas udvalg af elbiler

Finansiering eller privatleasing?

Ifølge en undersøgelse lavet af Mikonomi har et gennemsnitligt billån en ÅOP på 8,32 procent, hvilket gør Teslas billån meget billigt. Men om du overhovedet skal finansiere en elbil, kommer meget an på temperament og risikovillighed.

Ved køb af en elbil har du fordel af at eje køretøjet og kan dermed også videresælge den, når du ønsker at skifte den ud. Til gengæld må du forvente et højt værditab – særligt i disse år, hvor priserne på elbiler bliver ved med at falde, og hvor batteriteknologien konstant forbedres. Du må altså forvente et ekstra værditab i tillæg til det forventede værditab på en bil.

Vil du undgå at stå med et stort værditab, bør du overveje privatleasing. Her betaler du en fast månedlig pris og en udbetaling, som ofte ligger i lejet 5.000 til 15.000 kroner på en typisk elektrisk mellemklassebil. Du kan sommetider også være heldig at finde et leasingtilbud med 0 kr. i udbetaling. Du binder dig til aftalen i 12 måneder, og derefter kan du opsige aftalen med en måneds varsel og slå til, hvis der kommer et andet godt leasingtilbud. Du ejer ikke elbilen, men til gengæld slipper du også for alle bekymringer om værditab, batterislitage og teknologiske forbedringer.

Læs meget mere om fordele ved at privatlease elbil.

Vi anbefaler:
Hvad koster den billigste elbil i Danmark?
Se hvilke elbiler der kommer i 2024, 2025 og 2026
Disse elbiler er bedst i test
Læs Mobilsidens test og anmeldelser af elbiler