Test, bedømmelse og pris på Volkswagen ID. Buzz Lang

VW ID. Buzz Lang er rummelig, har siddepladser til syv personer, god komfort og nydeligt retro-inspireret design. ID. Buzz Lang får 76 ud af 100 i test.

Test, bedømmelse og pris på Volkswagen ID. Buzz Lang

Den lange Volkswagen ID. Buzz er en meget rummelig elbil med syv siddepladser, høj komfort, lækkert design til en overkommelig pris.

ID. Buzz Lang er blandt de bedste elbiler til store familier, der har brug for plads til mere end fem personer.

Se også: Alle elbiler fra Volkswagen i Danmark

Kort om Volkswagen ID. Buzz Lang

Volkswagen ID. Buzz Lang er en syv personers minibus med tre sæderækker, som kan omdannes til et enormt bagagerum på hele 2.469 liter.

Der er i denne elbil fokus på plads, komfort og et genkendeligt design, der er inspireret af det ikoniske “rugbrød”.

ID. Buzz Lang måler 4.962 mm i længden, 1.985 mm i bredden og 1.924 mm i højden, og har en akselafstanden på 3.239 mm.

Der er dertil mulighed for montering af anhængertræk, hvor den kan trække op til 1.000 kg (1.600 kg for GTX-modellen).

Rækkevidde, opladning og ydeevne

Volkswagen ID. Buzz Lang er udstyret med et 86 kWh batteri, som giver den en rækkevidde på op til 468 km.

Den understøtter lynopladning med en ladeeffekt på op til 200 kW, hvor 10-80 % tager ned til 26 minutter. Ved AC-opladning tager en fuld opladning 7,5 timer.

Basismodellen har baghjulstræk og yder 210 kW (286 hk), og den store minibus når 0-100 km/t på 7,9 sekunder. Topfarten er 160 km/t.

Man kan dog også vælge ID. Buzz Lang GTX med firehjulstræk og 250 kW (340 hk), som når 0-100 km/t på 6,5 sekunder.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af VW ID. Buzz Lang

Pris på Volkswagen ID. Buzz Lang

Prisen på Volkswagen ID. Buzz Lang starter på 424.995 kr. Der findes tre udstyrsvarianter: Life+, Style+ og GTX+.

Konklusion på test af Volkswagen ID. Buzz Lang

Volkswagen ID. Buzz Lang ender i test med en samlet score på 76 ud af 100. Det giver den bedømmelsen “God”.

Med en testscore på 76 er Volkswagen ID. Buzz Lang den bedste minibus og den 3. bedste syvpersoners elbil i prisklassen under 500.000 kr.

Når det gælder en sammenligning af pris, byggekvalitet, materialer og udstyr klarer den sig godt. Man får til prisen fra 424.995 kr. meget elbil for pengene. Læs mere om Kvalitet/Pris Ratio.

OBS: Denne anmeldelse samt fordele og ulemper er baseret på testresultater fra internationale anerkendte bilmedier. Når vi selv får fingrene i Volkswagen ID. Buzz Lang opdaterer vi denne test med vores egne indtryk og billeder.

Se også: Disse elbiler klarer sig bedst i test

Billeder af Volkswagen ID. Buzz Lang

Se også: Flere billeder af Volkswagen ID. Buzz Lang

Det gode ved Volkswagen ID. Buzz Lang

Rummelig og fleksibel kabine: Den forlængede version tilbyder op til syv sæder og en rummelig kabine, hvilket gør den ideel til familier og dem, der har brug for ekstra plads.

Høj komfort: Trods sin størrelse er ID. Buzz Lang let at manøvrere og behagelig at køre, hvilket gør den velegnet til både bykørsel og længere ture.

Ydeevne og køreegenskaber: Buzz Lang er både hurtig og byder på gode køreegenskaber for en minibuz på denne størrelse.

Infotainmentsystem: Den har et godt infotainmentsystem, der er både hurtigt og brugervenligt – og så understøtter det trådløs Android Auto og Apple CarPlay.

Garanti: Man får med en Volkswagen ID. Buzz Lang en 5 års fabriksgaranti.

Se også: Test og bedømmelser på alle nye elbiler

Dette kunne være bedre ved Volkswagen ID. Buzz Lang

Rækkevidde: Den lynlader rimeligt hurtigt, men rækkevidden i Buzz Lang kan betyde, at den lange køretur med syv personer kan føles lang.

Interiørkvalitet: Der er her tale om en minibus med en pris fra over 400.000 kr., og man finder stor brug af plastik i kabinen. Den burde til den pris føles mere eksklusiv.

Touchknapper: Der sidder på rat og under infotainmentsystem touchknapper, som til tider kan irritere.

Se også: Se priser og leasingtilbud på elbiler

Alternativer til Volkswagen ID. Buzz Lang

Volkswagen ID. Buzz Lang er uden tvivl en af de bedste elektriske minibusser med plads til mere end fem personer, men der er dog nogle skarpe alternativer, som i også bør overveje.

Der er dog ingen af konkurrenterne, der kan slå det iøjnefaldende retro-inspirerede design, som Buzz’en frister med.