Tyve står på lur og jammer billåsen, når du forlader bilen

Pas på, når du parkerer bilen ved indkøbscenteret. Tyve kan stå på lur og jamme signalet mellem bil og bilnøgle, så der er fri adgang, alt imens du tror, at bilen er låst.

Tyve står på lur og jammer billåsen, når du forlader bilen

Mange af os har gjort det til en vane at trykke på låseknappen på nøglen, når vi har efterladt bilen på parkeringspladsen. Vi tager det for givet, at dørene låses. Desuden låser mange biler selv dørene, når man går væk fra bilen, uden at man behøver at gøre noget.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Tyve jammer signalet mellem bil og nøgle

Nu advarer svensk politi om et stigende problem, hvor tyve bruger en ny metode, som gør det nemt for dem at tømme din bil for al indhold på meget kort tid.

”Når du efterlader din bil på en parkeringsplads, forstyrrer tyvene signalerne fra bilnøglen, når du forsøger at låse bilen. De kan uforstyrret tømme bilen for det dyre indhold, mens ejeren er inde og handle eller gøre andre ærinder i god tro om, at bilen er låst,” siger Conny Salestedt fra politiregion Midt i Sverige til mediet Vi Bilägare.

Når du parkerer bilen i et indkøbscenter og er væk i længere tid, kan tyvene altså uforstyrret stjæle alle genstande fra din bil, uden at du aner uråd.

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Vigtigt at være opmærksom

Ifølge Conny Salestedt er det meget nemt at købe en sender, der forstyrrer eller blokerer signalerne mellem din bil og bilnøgle. De fås fra kun 1.600 kr. i udenlandske webshops som Amazon, men handelsgiganten har ikke planer om at fjerne produkterne.

Han råder derfor bilister til at tjekke, om dørene er låste, eller observere, om de elektriske sidespejle er foldet ind ved låsning, hvis din bil har denne funktion. Dermed kan du vide dig sikker på, at andre ikke har jammet signalet.

I Danmark er antallet af tyverier fra biler og både faldet fra 486 per 1.000 indbyggere i 2018 til 269-286 per 1.000 indbyggere i årene 2021-2023. Faldet er positivt, men samtidig kan det have den uheldige konsekvens, at bilister sænker paraderne og gør sig sårbare over for denne slags tyverier.

Til avisen DinSide forklarer Sigmund Clementz, der er pressechef i forsikringsselskabet If, at de fleste moderne biler har rigtig gode systemer til at beskytte mod tyveri, og som gør bilerne svære at starte eller komme ind i uden en nøgle.

Men med en jammer, der blokerer nøglen fra at låse bilen, er der fri adgang – og her er man altså nødt til som bilist selv at være opmærksom på, om bilen er blevet låst korrekt.

Se også: Disse elbiler er Bedst i Test

Perspektivering

Den nye trend inden for biltyverier udnytter vores tillid til teknologi - i dette tilfælde fjernbetjent låsning og automatisk låsning, som gør hverdagen lidt nemmere ved at klare trivielle og gentagne opgaver for os. Vores tillid til digitale systemer som disse giver dog en falsk tryghed, som vi nu ser tyve udnytte.

Det er altså vigtigt at tage ansvar for egen sikkerhed, selv når teknologien virker pålidelig.

Vi anbefaler:
Se priser på de billigste elbiler i Danmark
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027